Populær DR-program vender tilbage - her er datoen

02/08/2021 10:05

|

Christina Hansen

Foto: Shutterstock

Mest læste i dag

DR oplyser i en pressemeddelelse, at programmet 'Gift ved første blik' vender tilbage.

Det er den 7. sæson i rækken.

Det populære DR program var i år 2020 aflyst på grund af corona-situationen, men nu vender programmet altså stærkt tilbage.

DR oplyser er seerne kan glæde sig til en række nye tiltag i programmet og derudover vil der være nye eksperter.

Seerne kan se frem til nye tiltag, allerede fra start.

"Vores matching har i de tidligere sæsoner haft varieret succes. Hvert år udvikler og tilpasser vi vores matchingmetode – det gælder også for den kommende sæson. Ved at matche parrene på en anden måde og få nogle nye eksperters øjne på processen, håber vi at se flere par, som holder sammen i længere tid. Der er stadig mange, der lever alene i dag og antallet af skilsmisser er steget igen i 2020. Dog vil de fleste af os stadig tosomheden, og det ønske vil vi gerne behandle og spejle på DR1," siger redaktør for ’Gift ved første blik’, Stine Preem.

Udover at justere måden parrene bliver matchet på, vil der også være helt nye ansigter blandt de eksperter, som laver matchene.

"I denne sæson er ekspertpanelet fornyet og forøget for at få flere aspekter at matche ud fra. Vi håber, at den nye sammensætning af eksperter kan give bedre match, da researchen på de medvirkende nu bliver større og bredt ud over flere fokusområder. Samtidig ønsker vi også, at de nye eksperter skal kunne tilføje ny og interessant viden til selve eksperimentet og seerne," forklarer Stine Preem

Eksperterne i 7. sæson af ’Gift ved første blik’ er: Gert Martin Hald, psykolog og klinisk sexolog, der har fokus på sex, attraktion, værdier og kommunikation. Annemette Staal, adfærdspsykolog, der har fokus på hverdagen i parforhold og på hvorfor vi har den adfærd, som vi har. Og endelig Jacob Cornett, parterapeut og psykolog med fokus på tilknytning, relationer og parterapi. Alle tre har været en del af matchmaking-processen.

Derudover er etnolog og livsstilsekspert Julia Lahme tilknyttet programmet og vil løbende berige seerne med trends og perspektiver.

'Gift ved første blik' har premiere torsdag den 19. august klokken 20:00 på DR1 og DRTV.