Lene og Poul-Erik Josefsen sad ved siden af hinanden i stuen. De talte hver især til kameraet foran dem og undgik så vidt muligt at mødes med hinandens blikke.
Sådan var situationen for 'Årgang 0'-Emmas forældre for omtrent 10 år siden, da deres ægteskab på 12,5 år var tæt på at gå i stykker.
Men ægteskabet blev reddet, og de fandt kærligheden til hinanden igen.
Problemerne var dog ikke slut for 'Årgang 0'-familien, som havde et stort ønske om at tabe sig.
Dette ønske er nu blevet opfyldt.
Dette blev bekræftet, da Lene besluttede at hjælpe "Årgang 0"-moren Tina Dahl Elhauge med at vise noget tøj frem fra hendes butik Like London på Instagram.
Lene fra "Årgang 0" er næsten ikke til at kende i opslaget, da hun har tabt hele 37 kilo.
"Lene har gennemgået et imponerende vægttab på 37 kg – og hun ser fantastisk ud! Lene har det rigtig godt, og børnene er så småt ved at flyve fra reden 🥰," skriver Like London til billedet af "Årgang 0"-mødrene Tina Dahl Elhauge og Lene Josefsen, der poserer foran kameraet.
Lene og Poul-Erik Josefsen medvirkede som bekendt i 'Årgang 0' sammen med resten af familien fra Tarm.
De er forældre til Emma, som var omdrejningspunktet for programmet.
Familien valgte at trække sig fra "Årgang 0", da Emma blev ramt af stress i 7. klasse.