Kvinde lå og solbadede i fælles have: Så gik mandlig nabo amok

22/05/2023 14:42

|

Thea Andersen

Foto: Shutterstock.com
En kvinde benyttede en fælles have ved hendes lejlighedskompleks til at solbade. Det var dog ikke alle, der var lige tilfredse med det.

Mest læste i dag

Ligesom vi oplever høje temperaturer i Danmark, er de også ramt af varmen i England. Mange benytter derfor muligheden for at opholde sig udendørs.

Det gjorde en kvinde også, da hun besluttede sig for at solbade i sin lejlighedskompleks' fælles have. Hun ønskede at nyde det gode vejr, men kort efter blev hun overfuset af en utilfreds nabo.

Efterfølgende har mange dog taget kvinden i forsvar, efter at den 29-årige mandlige nabo delte sin holdning til sagen på Reddit, skriver det britiske medie Daily Mirror ifølge Dagens.dk.

- Vi har oplevet en hedebølge, og de sidste fire dage har jeg bemærket en kvinde, der har solbadet på græsset, forklarende manden på Reddit og tilføjede:

- Hun medbringer et tæppe og en bog, og er derude i timevis, hvor hun læser iført bikinitop og shorts.

- Den første dag spurgte jeg hende, om hun boede i bygningen, og hun sagde, at det gjorde hun, da hun for nylig var flyttet ind. Senere så jeg hende gå ind i bygningen med en nøgle, så jeg tror ikke, at hun løj. Hun var bogstaveligt talt derude fra kl. 10 til 16.

- I dag så jeg hende igen og fortalte hende, at haven ikke skulle bruges på den måde. Hun fortalte mig, at hun var beboer (jeg tror, hun lejer, da jeg kender de fleste ejere i bygningen), og var af den opfattelse, at de udendørs arealer er fælles.

Det var dog ikke alt. Efter at have set hende igen, tog han et billede af hende, som han delte i en samtale på WhatsApp med de øvrige beboere i lejlighedskomplekset. Han beklagede han sig over hendes 'antisociale opførsel'. 

- Nogle beboere var enige, men andre sagde, at jeg var underlig. Nogen tilføjede den nye lejer til gruppen, og hun sendte en lang besked og spurgte om hendes påklædning gjorde folk ukomfortable, men hun ville ikke blive inde i 30 graders varm, når der er et grønt areal udenfor.

- At hun ligger halvnøgen udenfor ved vores bygning, får den til at virke 'tacky'. Hun får det til at ligne et universitet. Dette kan føre til, at lejlighederne mister værdi, tilføjede den utilfredse nabo. 

Det var dog langt fra alle, der gav manden ret i, at han havde opført sig korrekt. Tværtimod var langt de fleste af dem, der svarede på hans indlæg, på kvindens side. 

- At tage et billede af en kvinde i en bikini og dele det er bestemt mere antisocialt end at solbade, hvor du bor. Medmindre der er en bestemt regel, som hun bryder, skal du bare passe dig selv, skrev en bruger. 

- Du lyder som den travle nabo, som folk ikke kan lide. At anmelde hende for at være antisocial? Hvad? Latterligt, lød det fra en anden.

- Din nabo har nu al ret til at klage til sin udlejer, fordi en af hendes uhyggelige naboer chikanerer hende og tager billeder af hende, selvom hun ikke generer nogen, skrev en tredje.