Det går pludselig helt galt under en bustur i Discovery+-programmer ‘Langt fra Landsholdet’.
Ti danske kendisser, heriblandt Umut Sakarya, Mads Vad og Bubber, er lige nu aktuelle i tv-programmet ‘Langt fra Landsholdet’, hvor de skal lære at spille håndbold.
Problemet er bare, at ingen af dem har rørt en bold før.
Så det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at det ender helt galt, når de for første gang afprøver håndboldens vidundermiddel. Det er dog ikke det eneste, der ender galt.
Undervejs på turen til træningslejren i Irland, måtte bussen med holdet nemlig pludselig standse.
- Det er en nødsituation. Det hele er stoppet. Bussen brænder. Vi står midt på en motorvej i Irland, forklarer Mads Vad i programmet ifølge BILLED-BLADET og tilføjer:
- Jeg var faldet i søvn, men lige pludselig hører jeg bare en irer sige: ”The bus is burning. Out.” (bussen brænder. Ud. red.).
Bubber beskriver det som 'et stort røghelvede'.
Men heldigvis kom ingen til skade, og holdet endte med at blive hentet af en anden bus.
Udover de tre tidligere nævnte består håndboldholdet Chief 1, Emil Thorup, Morten "Faustix" Olsen, Micki Cheng, Phillip Devantier, Kasper Fisker samt Kasper Kierkegaard.
Deres to trænere er Lars Rasmussen og Kristina “Mulle” Kristiansen.
‘Langt fra Landsholdet’ kan ses på Kanal 5 og Discovery+.