For første gang nogensinde: DR slår Netflix på seertal

11/01/2021 16:34

|

Lukas Jepsen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

De må gøre noget rigtigt i Danmarks Radio.

Man skulle umiddelbart ikke tro at en streamingtjeneste fra et dansk public-servicemedie ville kunne overgå en af verdens absolut største underholdningsmastodonter på seertal, men det er ikke desto mindre hvad der skete en uge i december.

DR´s streamingtjeneste DRTV´s seertal lå I en uge over Netflix – det viser en spørgeundersøgelse foretaget af Kantar Gallup for DR.

I undersøgelsen fremgår det at 48 procent af danskere fra alderen fire og op efter så DRTV, hvor kun 45 procent af de tilsvarende så Netflix.

Ifølge lektor i film- og medievidenskab på Aarhus Universitet, Jakob Isak Nielsen, er resultatet af undersøgelsen for interessant.

Han mener at resultatet af undersøgelsen afspejler nedlukningen af samfundet, hvor danskerne i højere grad har orienteret sig mere mod de største fællesskaber, hvilket DRTV er.

” Men når folk over 60 eller 70 år begynder at streame, er det sjældent HBO og Disney+, de vælger, men dansk indhold. De orienterer sig mod DR og TV 2,” – Udtaler Jakob Isak Nielsen til Politiken.

December er dog sandsynligvis heller ikke en dårlig måned at få lavet sådan en undersøgelse i, hvert fald set med DR´s øjne. December er trods alt måneden hvor flest danskere samles om underholdningen, med programmer som julekalendere og nytårs-tv.