Efter endnu et tab: Nicklas Bendtners pengetank er tom

16/07/2024 06:38

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Viewimage / Shutterstock.com
Nu må fodboldstjernen selv punge ud.

Mest læste i dag

Det er nu et godt stykke tid siden, at Nicklas Bendtner og hans ekskæreste, Philine Roepstorff, satte deres imponerende hus i Høsterkøb til salg.

Siden april 2022 har det tidligere par forsøgt at finde en køber til huset.

Selvom de begge i en længere periode har prøvet at sælge huset, har de endnu ikke fundet en køber.

Huset blev i 2020 købt for kun 12,9 millioner kroner, og nu står de til at kunne opnå en gevinst på hele 22 millioner kroner.

En økonomisk gevinst vil være tiltrængt for Nicklas Bendtner, i hvert fald hvis man ser på hans virksomhed, Selskabet NB af 9. december 2010 ApS.

Det skriver Ekstra Bladet.

Virksomheden, der arbejder med marketing, events, profilering og ejendomsinvesteringer, har nemlig tabt 335.000 kroner i 2023.

Regnskabet, som blev godkendt den 28. juni, viser et bruttotab på 115.000 kroner for året, hvilket er en forbedring sammenlignet med de 882.000 kroner, der blev tabt året før.

Selvom der er en positiv udvikling, er selskabskapitalen forsvundet.

Det betyder, at den tidligere fodboldspiller selv må tilføre virksomheden midler for at 'opretholde de nødvendige kreditfaciliteter frem til den ordinære generalforsamling i 2025'.

Trods de økonomiske udfordringer med sin virksomhed, stopper det ikke Nicklas Bendtner fra at engagere sig i nye projekter.

Mandag blev det offentliggjort, at Nicklas Bendtner har startet esportsorganisationen, Legendary Gaming Group ApS, sammen med Morten Høj Jensen, der har erfaring fra branchen.