Teenager blev kørt til gallafest i politibil med håndjern efter kamp mod kræft

23/04/2024 07:15

|

Nicolai Busekist

Foto: Derbyshire Police
En teenager fik et stort ønske opfyldt, da han blev kørt til sin gallafest i en politibil iført håndjern.

Mest læste i dag

En teenager, der trodsede kræft og færdiggjorde sine eksamener, gjorde en opsigtsvækkende entré til sin gallafest. Han blev nemlig lagt i håndjern og blev kørt i en politibil.

Den 16-årige William Barlow ønskede at komme med stil til årets fest på Netherthorpe School i Chesterfield, som blev forstyrret og besværliggjort af hans kamp med Hodgkins Lymfom.

Efter at have hørt om hans hårde kamp, besluttede medlemmer af Shirebrook Safer Neighbourhood Team fra Derbyshire Politi at hjælpe ham med at planlægge en opsigtsvækkende entré.

De 'anholdt' William og to af hans venner og kørte dem i konvoj med en anden politibil og en brandbil til den store fest, der blev afholdt på Van Dyke Hotel i Clowne.

Efter at være ankommet med sirener og blinkende lys, blev William og hans venner 'løsladt' foran klassekammerater og forældre. Og der var naturligvis mange, der kiggede måbende til, da de ankom på den måde.

"Jeg nød eskorten mere end selve gallafesten, og jeg er virkelig taknemmelig for, at politi- og brandfolk var der for mig," sagde William ifølge iTV.

"Det er et minde, der vil vare evigt for mig og mine venner, og jeg er så glad for, at de kunne deltage og ankomme med mig."

William blev diagnosticeret med en form for Hodgkins Lymfom, der aldrig tidligere var set i Storbritannien, efter at lægerne fandt en knude i hans hals.

Han havde en ni timer lang operation, hvor lægerne gjorde en stor indsats for at fjerne lymfeknuder fra hans hals, inden han fik kemoterapi. Han fik det godt igen, men blot få måneder senere vendte kræften tilbage.

PC Jake Stone hørte om Williams historie fra en ven, og det fik ham til at beslutte, at han ville gøre noget særligt for ham.

"Jeg mødte William næsten med det samme, efter at have hørt om ham," sagde PC Stone.

"Han er inspirerende modig med en fantastisk sans for humor. Jeg kunne ikke lade være med at smile efter at have været i hans nærvær og ønskede at gengælde tjenesten ved at gøre hans gallafest så speciel som vi kunne."

"Han fik ikke rigtigt afsluttet 11. klasse, men han ønskede stadig at tage alle sine eksamener, så han tog tilbage i skole og gennemførte hele året på fem uger," sagde Williams bor, Helen Noble.

"Ankomsten til gallafesten var absolut fantastisk. William elskede det. Han blev ved med at smil. Han må have haft smerter i kinderne ved nattens ende."

"William har en tør humor, så det at blive 'anholdt' var bare et fantastisk øjeblik for ham. Vi kunne høre alle sige 'Åh Gud', da han steg ud af vognen med håndjern på."

PC Stone sagde, at reaktionen fra kollegerne på tværs af Derbyshire Politi, der ønskede at involvere sig, havde været 'utrolig'.

"Vi var nødt til at skrue ned for det, da vi ikke ville have haft plads til alle vores køretøjer i Williams indkørsel, da vi skulle hente ham," sagde han.

"Smilet på Williams ansigt til hans gallafest gjorde al planlægningen det værd. Det har været en fornøjelse at møde ham, og jeg håber, han havde den bedste aften."

Sgt Mark Church, der udførte den falske anholdelse, tilføjede: "Vi var bare begejstrede for at hjælpe med at gøre Williams gallafest til en aften, han kommer til at huske."