En kvinde er langt fra tilfreds med, hvad hendes søn hedder og årsagen til, hvorfor han hedder det.
Når man står over for at vælge et navn til sin nyfødte søn eller datter, er der mange faktorer, der kan spille ind.
Visse forældre vælger et navn baseret på personlig betydning og familietraditioner.
Andre forældre vælger et populært navn, så deres børn kan vokse op med et 'normalt' navn.
Nogle ønsker det stik modsatte af et 'normalt' navn og giver deres barn et unikt navn for at skille sig ud fra mængden.
Kultur og etniske rødder kan også have stor indflydelse på navngivningen.
Der er således mange forskellige overvejelser bag navngivningen af et barn, men én ting er dog sikker.
Det er, at forældre omhyggeligt tænker over og udvælger det navn, deres barn skal have.
Men denne mor er en undtagelse.
Hun har nemlig afsløret, at hun regelmæssigt skammer sig over at have givet sin søn et usædvanligt navn.
Når hun præsenterer navnet for fremmede, bliver hun ofte bedt om at gentage det, fordi folk ikke tror deres egne ører, når de hører navnet.
Det rapporterer The Sun.
Drengen har navnet Boye, og navngivningen begyndte faktisk som en joke mellem moren og hendes tidligere partner.
Det britiske par kaldte deres ufødte barn 'Boy', hvilket betyder dreng på engelsk, og derfor kom de på idéen om at tilføje et 'e' og kalde drengen for Boye:
"Vi ønskede et usædvanligt og mindeværdigt navn, men kunne ikke finde et, vi kunne lide," fortæller moren om det skøre navn, som hun har mødt en del modstand imod.
Familiemedlemmer bad også parret om at genoverveje navnet, men de stod fast ved beslutningen om Boye.
Nedenfor finder du en liste over de 10 mest populære drenge- og pigenavne i Danmark:
Pigenavne:
Alma
Ida
Clara
Ella
Olivia
Freja
Emma
Luna
Agnes
Nora
Drengenavne:
William
Oscar
Carl
Malthe
Emil
Valdemar
Noah
Aksel
August
Theo