Mor ledte efter fjernbetjeningen under sofa: Fik et chok over det fund, hun gjorde

11/02/2024 06:06

|

Sebastian Ilsøth

Foto: TikTok
En mor ledte efter en fjernbetjening til fjernsynet, som var havnet under sofaen. Hun fik et chok over, hvad hun endte med at finde i stedet.

Mest læste i dag

En mor har delt en overraskende opdagelse hun stødte på, mens hun søgte efter en tv-fjernbetjening, der var smuttet ned under sofaen.

Kacie, som er aktiv på det sociale netværk TikTok, deler typisk råd og tips til forældre. Men i en af hendes mest sete videoer, er det ikke rådgivning hun tilbyder, ifølge The Sun.

Videoen, som hurtigt blev viral, viser i stedet Kacies overraskende fund under jagten på fjernbetjeningen. I stedet for fjernbetjeningen opdagede hun en samling af 13 års snacks, legetøj og skrald, der havde gemt sig mellem sofaens puder.

I videoen, der varer 23 sekunder, ses det, hvordan Kacie skærer sofaens bund op og afslører en skjult skat af legetøj, skrald og andet, da hun trækker stoffet fra hinanden.

"Åh Gud! Hvad er det? Det er så ulækkert," høres hendes partner udbryde i baggrunden.

Videoens beskrivelse lyder: "Når jagten på fjernbetjeningen forvandler sig til en sofaoperation, og du gør et forfærdeligt fund fra 13 års forældreskab."

Kacie har også lagt en anden video op, hvor hun detaljeret gennemgår nogle af de ting, hun fandt.

Foto: TikTok

"Spørger du, hvad jeg fandt i sofaen?

"Mange guldfisk (en slags snack, red.). Snacks. Hårelastikker og et par bh'er. Noget tøj til små børn, selvom mine børn ikke længere er små. Hvad mere? To fjernbetjeninger."

"Superman. Ja, han har været der hele tiden. Og en masse andre figurer. Biler fra Hot Wheels. Sko til Barbie. Og et hav af børnerelaterede ting."

Videoen blev utrolig populær på TikTok, hvor den hurtigt opnåede 3,8 millioner visninger og over 380.000 likes.

Reaktionerne på videoen var mange, og de fleste udtrykte nærmest chok.

"Det er som en tidskapsel," skrev en bruger, mens en anden kommenterede: "Tillykke, du har skabt en ny trend. Kejsersnit på sofaer."

"Der er sikkert for mindst 50 dollars i småmønter i den sofa," bemærkede en tredje.