Mor frygtede, at hendes 5-årige havde hedeslag - men kort efter fik hun den nedslående melding

09/12/2024 09:15

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Når hun tænker tilbage, ville hun ønske, at hun havde gjort alt anderledes.

Mest læste i dag

En mor til en femårig datter, der allerede i en ung alder har oplevet livets barskeste sider, begyndte at spekulere over, om solen havde været for skarp en medspiller.

Da datteren en majmorgen begyndte at kaste op, skænkede moren det ikke større opmærksomhed. Men efter en uge med vedvarende opkast blev bekymringen uundgåelig.

Ifølge Daily Mail tog Holly Brown til sidst, midt i juni, sin datter med på hospitalet. Pigen virkede da "usikker på benene," og det ene øje så "skævt ud."

Lægerne tog straks situationen alvorligt og igangsatte omfattende undersøgelser. Det var her, familien fik en besked, der skulle ændre deres liv: Den femårige havde en hjernetumor. Opkastningen havde været det første tegn på, at noget var alvorligt galt.

Lægerne kunne dog ikke med det samme afgøre, hvilken type tumor det var, eller hvor fremskreden tilstanden var. Det stod dog klart, at tumoren skulle fjernes. Inden for få dage gennemgik den lille pige en otte timer lang operation, hvor 95 procent af tumoren blev fjernet. De sidste fem procent lå for tæt på vitale dele af hjernen til at blive fjernet uden risiko for alvorlige skader.

Håb i mørket

En uge efter operationen bekræftede lægerne diagnosen: Olivia havde medulloblastom, en sjælden type tumor, der udvikler sig i lillehjernen – hjernens område for balance og koordination.

"Jeg brød sammen i gråd, jeg var fuldstændig knust," fortæller moren, Holly, der også måtte finde en måde at forklare situationen for sine tre andre børn. "Min ældste tager det sværest, fordi hun forstår mere end de små. Hun bliver ofte indesluttet, men jeg prøver at berolige hende og fortælle, at hun altid kan tale med mig."

Olivia står nu overfor en lang og hård behandling med kemoterapi. Samtidig måtte lægerne dele endnu en hjerteskærende nyhed: Overlevelseschancen ligger på cirka 50 procent. Skulle Olivia overleve, er der risiko for varige indlæringsvanskeligheder.

For at skabe lys i mørket har Holly og hendes mor besluttet at gøre julen helt speciel. De har oprettet en GoFundMe-kampagne for at forvandle deres hjem til en julemandsgrotte, så Olivia kan få uforglemmelige juleoplevelser.

"Vi ved ikke, hvordan hun har det i december, fordi hun skal have kemoterapi. Det er ikke sikkert, vi kan tage hende nogen steder. Derfor vil vi gøre hjemmet så magisk som muligt. Vi vil fylde det med pynt og skabe dyrebare minder sammen."