Mand overrasker hans kone med drømmekøkken: Hendes reaktion knuser hans hjerte

25/06/2024 06:22

|

Sebastian Ilsøth

Konen er ikke tilfreds med noget i køkkenet. Screenshot: YouTube.
Han havde glædet sig til at vise konen det nye køkken, som han selv havde lavet, mens hun var på ferie.

Mest læste i dag

Omgivet af venner og familie planlagde en amerikansk mand at overraske sin hustru med et nyt køkken.

Ikke bare et hvilket som helst køkken, men hendes drømmekøkken, som manden selv havde brugt en uge på at lave, mens konen var på ferie, rapporterer Littlethings.

Men da konen netop er kommet hjem og træder ind i det nyrenoverede køkken med køkken-ø, ismaskine og to komfurer, er hun langt fra tilfreds, viser en video på YouTube, som manden filmede til surprisepartyet.

Farven på væggene er grim, de to komfurer falder ikke i hendes smag, og generelt passer stilen slet ikke til hende.

Manden er tydeligt skuffet over konens reaktion og prøver desperat at finde noget, hun kan lide ved rummet. Men uden held.

Da han afslører, at han har brugt 60.000 dollars på renoveringen, kommenterer hun blot, at han ikke engang har skiftet en udbrændt pære.

Den pinlige situation ender med, at konen går, mens den ulykkelige mand står tilbage med et knust hjerte.

Mandens video endte på YouTube med titlen "Kitchen makeover fail" for et par år siden, men det er først for nylig, at det er blevet afsløret, at videoen var en joke.

Parret var på ferie med deres venner i et lejet hus, da de besluttede sig for at lave en sjov video.

Manden har siden afsløret, at hans kone faktisk ønsker sig et lignende køkken, men at de ikke har råd til det.

Se den sjove video her: