I Calabrien, der er en italiensk region, der afspejler landets skønhed og modsætninger, viser det sig at være en udfordring at undervise i de mest afsidesliggende områder.
I et interview med LaC News 24 har en ung lærervikar ved navnet Marco åbnet et vindue til den calabriske virkelighed. Det har han gjort med en blanding af passion, usikkerheder og vanskeligheder.
Marco stopper, trods sin usikre fremtid, ikke med at tro på sin uddannelsesmission. Hans historie er en daglig rejse mellem klasseværelserne i en skole i det indre Calabrien og søgen efter stabilitet på arbejdet. Men det er en drøm, der synes stadig fjernere.
Hans hverdag befinder sig i et skolesystem, hvor usikkerhed blandes med ansvar. På trods af sin status dækker Marco en række afgørende roller, hvilket viser en uundværlig professionel dedikation, der gør ham til en nøglefigur på skolen.
Panoramaet er kompliceret af demotivation blandt de ældre kolleger. Det er en situation, der afspejler en bredere krise i det nationale uddannelsessystem, hvor lærernes gennemsnitsalder kolliderer med en utilstrækkelig løn.
Skolefrafald er et kritisk punkt. Marco understreger statens fravær i de udsatte områder, hvor frafaldet bliver stadig mere presserende og afslører en bitter side af den calabriske skole.
Marco fremhæver familiens centrale rolle, da den ofte er fraværende eller problematisk, i at skabe et gunstigt læringsmiljø. Dette fravær afspejler en krise i forhold til værdier og følelsesmæssig støtte, som negativt påvirker elevernes uddannelsesforløb.
Marcos beretning konfronterer os med en virkelighed, hvor arbejdsmæssig usikkerhed er en statslig strategi for at holde omkostningerne nede, en beslutning der ender med at kompromittere uddannelseskvaliteten og skade landets fremtid.
