Cinzia Paolina De Lio underviste på en skole nær Venedig i Italien og brugte angiveligt en kombination af sygeorlov, ferie og tilladelser til at deltage i konferencer for at undgå at give undervisning.
Bemærkelsesværdigt formåede hun at slippe afsted med denne taktik i hele to årtier. De Lio blev oprindeligt fyret i 2017 efter klager over at være 'uforberedt' og 'uopmærksom', da hun vendte tilbage til arbejdet i en periode på fire måneder.
Men hun besluttede sig dog for at tage afskedigelsen i retten, og året efter beordrede en dommer i Venedig, at hun skulle genindsættes i sin rolle. Det skriver det irske medie Joe.
Uddannelsesministeren i Italien, der var meget utilfreds med afgørelsen, iværksatte en modappel, der gik hele vejen til Italiens højeste domstol, Kassationsretten.
Her endte det med, at retten omgjorde afgørelsen om at genindsætte De Lio og betegnede de to årtiers fravær som et tegn på 'permanent og absolut uegnethed'.
I en kritik af dommen lovede historie- og filosofilæreren at fortælle sin side af historien og sagde, at hun havde dokumenter, der modbeviser idéen om, at hun havde været fraværende i 20 år.
"Undskyld, men lige nu er jeg på stranden," fortalte hun til avisen Repubblica.
"Jeg vil rekonstruere sandheden om fakta i denne absolut unikke og surrealistiske historie. Jeg svarer ikke på spørgsmål fra journalister, der ikke ville være retfærdige overfor sandheden i min historie."
I Kassationsrettens sag argumenterede ministeren for, at De Lio havde været fraværende fra klasselokalet i 20 af sine 24 år. Ikke nok med det, så var hun slet ikke tilbage i hele det første årti af sin ansættelse.
BBC skriver, at i de følgende 14 år blev hendes fravær tilskrevet sygdom samt personlige eller familiemæssige årsager.
Da hun endelig vendte tilbage til klasselokalet i 2015, klagede eleverne over hendes 'tilfældige og improviserede' måde at bedømme på, mangel på forberedelse og manglende evne til at medbringe lærebøger til undervisningen.
De Lio forsvarede sig i retten ved at hævde, at hun havde ret til 'undervisningsfrihed'. Retten afviste dette og argumenterede for, at det var lærerens ansvar at garantere elevernes ret til at studere.
