"Det var min filosofilærer på tredje år på gymnasiet, men jeg har nok ikke set hende mere end ti gange," sagde Francesca til La Repubblica.
Hun udtalte sig om en lærer, der kort tid inden da var blevet afskediget for 'undervisningsmæssig inkompetence og permanent og absolut uegnethed til at undervise'.
I løbet af et helt gymnasieår dukkede læreren kun op i klassen sporadisk. Hendes store mængde fravær blev begrundet med sygdom, som ifølge hendes kollegaer tvang hende til at blive hjemme.
Men de få gange, hun var til stede, var hendes undervisningsmetode lige så utilstrækkelig. Det har en af hendes tidligere elever forklaret til den italienske avis.
"Hun fulgte aldrig undervisningsplanen, forklarede intet og havde ikke engang lærebøgerne med. Hun talte om retssager og domstole, der forfulgte hende," sagde eleven.
Til trods for klager fra både de studerende og deres forældre, syntes situationen at forblive uændret. Det varede dog kun ved, indtil et inspektionsbesøg førte til, at en ny filosofilærer overtog hendes plads.
Læreren vendte dog tilbage til skolen nogle år senere, hvor hun fik lov til at undervise i nogle andre klasser.
"Jeg så hende på gangene og lærerværelset, men for mig var hun næsten en fremmed," sagde eleven.
Forholdet til de studerende var næsten ikke-eksisterende, fordi hun meget sjældent var til stede.
"Hun opbyggede aldrig et forhold til os. Hun havde ikke engang tid til det. Hun tog ofte fejl af vores navne, fordi hun ikke engang kendte os," lød det fra eleven.
Også hendes bedømmelsessystem var problematisk, da hun ikke forholdt sig til de officielle retningslinjer på området.
"De få gange vi havde mundtlig eksamen, var det helt tilfældigt. Hun forklarede os ikke om nogen filosofiske forfattere, men på magisk vis fik vi alle høje karakterer. Hun gav os høje karakterer for at undgå, at vi kunne klage," sagde eleven.
