Kvinde med ‘Storbritanniens største bryster’ står over for usædvanligt problem: De bliver ved med at vokse

Summer Robert fra Glasgow lever med en krop, der ikke vil holde op med at forandre sig.

Den 28-årige skotte har diagnosen macromastia, en sjælden tilstand, hvor brystvævet bliver ved med at vokse ukontrolleret. Det stopper ikke af sig selv, og det kan hun ikke gøre noget ved.

Hvor galt det kan gå, mærkede hun på bare ét år. I løbet af tolv måneder voksede hun 11 bh-størrelser. I dag bruger hun en bh i størrelse 30R, og hendes bryster vejer omkring 25 kilo tilsammen.

Det sætter sig i hele hverdagen. Konstante rygsmerter fra vægten. Blikke og uønsket opmærksomhed. Og helt almindelige ting, som andre slet ikke tænker over, bliver til forhindringer.

En af dem er at flyve. Og det er her, den skjulte regning dukker op.

For Summer kan ikke sidde i et almindeligt flysæde. Bakken foran hende kan ikke komme helt ned, så det er svært at spise, og sidemanden ender uundgåeligt med at røre ved hende.

“Den største kamp er komforten, især på en lang flyvning. Jeg ender altid med, at personen ved siden af rører ved mine bryster, og det er ubehageligt for os begge,” fortæller hun til LADbible.

Løsningen findes kun ét sted: oppe i business class. “Jeg skal have business, ellers kan jeg ikke spise min mad i flyet uden at blive rørt af en anden passager,” siger hun.

Og det koster. Summer anslår, at hun har brugt 37.000 pund på business class-opgraderinger, alene fordi hun ikke kan sidde på økonomiklasse. Det svarer til cirka 330.000 danske kroner.

Hun kalder det en skjult skat, man betaler for at have en krop, der ikke passer ind. “Der er en reel fysisk og økonomisk pris ved at navigere i en verden, der føles mere og mere skabt til én standard, der skal passe alle,” siger hun.

Selv tøjet er en kamp mod uret. Summer købte engang en specialsyet bh i en lokal butik til 800 pund (cirka 7.000 kroner). “Sjovt nok gik den i stykker efter en måned, ligesom de alle gør,” fortæller hun.

I lang tid troede hun, at sådan var det bare. “Jeg troede bare, at det var et helvede hver gang, man fløj, og at der ikke var noget at gøre ved det,” siger hun.