Et nyt klimaudspil har skabt heftig politisk debat i Norge, hvor udsigten til markant højere brændstofpriser splitter parlamentet.
Regeringen ønsker at stramme reglerne for klimakvoter, hvilket kan medføre markante prisstigninger på benzin og diesel. Det skaber bekymring blandt både politikere og bilister.
Kernen i uenigheden er et forslag om at ændre EØS-reglerne, hvilket vil føre til forhøjede CO₂-afgifter på fossile brændstoffer. Især den såkaldte klimakvotelov vækker debat, da den vil betyde ekstra omkostninger for hver liter, der bliver tanket.
Marit Arnstad fra Centerpartiet advarer om de mulige konsekvenser:
”Det kan betyde en afgiftsstigning på 7,49 kroner pr. liter diesel og 6,54 kroner pr. liter benzin,” siger hun til Nettavisen.
Omregnet til danske kroner svarer det til henholdsvis 4,84 kr. for diesel og 4,22 kr. for benzin – et betydeligt prishop oven i de i forvejen høje priser.
I øjeblikket koster en liter benzin i Norge tæt på 20 kroner, hvilket allerede belaster mange husstande.
Kritikken kommer ikke kun fra oppositionen. Flere advarer om, at de højere afgifter vil ramme socialt skævt og især påvirke folk i landdistrikterne, hvor bilen er en nødvendighed. Centerpartiet retter skarp kritik mod både Arbeiderpartiet og Høyre for at overse disse konsekvenser.
Andre politikere forsøger dog at nedtone bekymringerne. Blandt dem er Mani Hussaini fra Arbeiderpartiet, som afviser de mest alarmerende udmeldinger:
”Der kommer ingen chokpriser på benzin og diesel. Jeg havde forventet en mere ansvarlig tone fra politiske kolleger,” udtaler han og mener, at tallene er overdrevet og skaber unødig frygt.
Det er dog endnu uafklaret, hvordan sagen ender. Regeringens ambitiøse klimaplan, der har som mål at reducere CO₂-udledningen med op til 75 procent inden 2035, har endnu ikke sikret flertal i Stortinget.