Kina har indviet verdens hurtigste internetnetværk, som er i stand til at overføre data med en hastighed på 1,2 terabyte (TB) per sekund, rapporterede Hongkongs avis South China Morning Post.
Netværket, der består af over 3.000 kilometer fiberoptisk kabling mellem Beijing og byerne Wuhan (centralt) og Guangzhou (sydøst), blev aktiveret i juli sidste år. De blev dog først officielt lanceret i november efter at have vist pålidelig funktionalitet og have bestået operationelle tests.
Præstationen er resultatet af et samarbejde mellem Tsinghua Universitet, China Mobile, Huawei Technologies og Cernet Corporation.
Det nye netværk overgår eksperternes forventninger, som forudså, at netværket med ultra høj hastighed på 1 terabyte per sekund først ville dukke op omkring 2025.
Projektlederen, Wu Jianping, fra det Kinesiske Ingeniørakademi, udtalte ifølge avisen, at den superhurtige linje 'ikke kun er en succesfuld operation', men også giver Kina en 'avanceret teknologi til at bygge et endnu hurtigere internet'.
Vicepræsidenten for Huawei Technologies, Wang Lei, sagde på et pressemøde på Tsinghua Universitet, at netværket er 'i stand til at overføre det tilsvarende af 150 film i høj opløsning på bare et sekund'. Det skriver den mexicanske udgave af Forbes.
Det nye netværk markerer et fremskridt for Kina, hvor der er bekymring over afhængigheden af USA og Japan, når det kommer til en række komponenter til netværksteknologi.
Dog er alt software og hardware til det nye netværks system produceret nationalt, forsikrede de ansvarlige. Med andre ord, så er de ikke afhængige af disse komponenter længere. I stedet har de fundet en måde at lave dem selv, hvilket også har været et mål for det nye samarbejde.