Kaos i parlament: Politikere bruger svineindvolde som kasteskyts.

30/11/2020 10:20

|

Lukas Jepsen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

Bølgerne går ofte højt i politik, men en debat om import af svinekød har udviklet sig kaotisk i Taiwan.

Ifølge det franske medie AFP er der ofte kaotiske situationen ved stor uenighed i parlamentet, men i fredags udspillede der sig vilde scener, som aldrig før.

Debatten der startede de voldsomme scener, omhandlede en potentiel ny aftale om import af svinekød fra USA, og den aftale var Oppositionspartiet Kuomintangs (KMT) på ingen måde tilfreds med.

Rigtig meget amerikansk svinekød indeholder det vækstfremmende stof ractopamine, der er forbudt i både EU og Kina. Derfor er KMT også stærkt utilfredse med den nye aftale, der tillader import af amerikansk svinekød fra d. 1. januar.

Faktisk har Taiwan selv nedlagt et forbud med import af amerikansk svinekød, men de to lande er i øjeblikket ved at forhandle en handelsaftale, og forbuddet skulle være en stopklods i forhandlingerne.

Derfor har regeringen besluttet af ophæve forbuddet.

Svaret på den nye aftale var i starten en protest fra KMT der havde skilte med i parlamentet hvor der blandt andet stod ”inedible” – uspiseligt, men protesten udviklede sig altså hurtigt og voldsomt.

Skilte blev hurtigt afløst af svineindvolde, som KMT derefter kastede mod regeringen. Inden længe må der have været en forfærdelig lugt i parlamentsbygningen, for det flød med forskellige svineindvolde.

KMT har selv kommenteret på demonstrationen, men fortryder ikke deres demonstration.

”Vi er meget kede af at kaste med indvolde fra svin i parlamentet, men det sker for at vise, at svinekød er en vigtig sag,” – Sagde Lin Wei-chou fra KMT til reportere efter hændelsen.