Man skal skrue tiden godt tilbage – helt til 1963 – for at møde den blonde skønhed Julie Mannix fra Philadelphia, USA.
Julie havde forelsket sig i en mand ved navn Frank, men forholdet mødte modstand. Franks baggrund blev ikke anset for passende af Julies velhavende familie, som mente, at han ikke var god nok til hende. Alligevel nægtede Julie at lade sig styre af familiens forventninger.
Under et rutinetjek hos gynækologen blev det opdaget, at Julie var gravid. I stedet for at informere Julie direkte, valgte lægen at fortælle det til hendes mor først. På den tid var det stærkt stigmatiseret at få børn uden for ægteskab, og Julies familie reagerede voldsomt – barnet skulle væk, koste hvad det ville.
Ifølge mediet LittleThings gik familien så langt som til at få Julie erklæret "alvorligt deprimeret", så hun kunne blive indlagt på en psykiatrisk afdeling – det eneste sted, hvor en abort dengang kunne udføres lovligt, da det ellers var forbudt.
Julie nægtede dog at få en abort. Som konsekvens blev hun tilbageholdt på den psykiatriske institution i seks måneder, indtil fødslen gik i gang.
Den 19. april 1964 kom datteren Aimee til verden. Julie fik kun lov til at se hende ganske kort, før hun blev tvunget til at underskrive adoptionspapirer og give afkald på sine rettigheder som mor.
I årene efter forsøgte Julie at få oplysninger om sin datter gennem katolske velgørenhedsorganisationer, men hun blev afvist – hun havde ingen ret til at vide noget. Alt, hun kunne gøre, var at håbe og bede for, at Aimee havde det godt.
Knust og forrådt af sin egen familie forlod Julie den psykiatriske afdeling og flyttede til New York City, hvor hun startede et nyt liv som skuespillerinde. I 1965 giftede hun sig med Frank.
Mange år senere – da Aimee, som nu gik under navnet Kathleen, selv fik børn – begyndte hun at lede efter sin biologiske mor. Hun fandt hurtigt frem til Julie og sendte et brev til både hende og Frank. Det blev begyndelsen på en ny relation, der hurtigt udviklede sig til ugentlige telefonsamtaler og gensidig kontakt.
"Jeg havde aldrig troet, jeg ville føle mig som en datter igen, men her er jeg – elsket af to stærke og kloge forældre, som bekymrer sig, når mine børn er syge, og som ringer bare for at høre, hvordan jeg har det," skrev Kathleen senere i Redbook Magazine.
På trods af familiens forsøg på at adskille dem for mere end 40 år siden, føler Julie, Frank og Kathleen i dag, at de aldrig har været rigtig adskilt.
