John Alfred Tinniswood, der er 111 år gammel, er nu officielt anerkendt som den ældste levende mand.
Han modtog denne ærefulde titel fra Guinness World Records, efter tidligere rekordindehavere, Juan Vicente Pérez fra Venezuela og Gisaburo Sonobe fra Japan, er afgået ved døden.
John, som har oplevet begge verdenskrige, blev tildelt sin nye titel på det plejehjem, hvor han bor i Southport, rapporterer NBC News.
Den tidligere revisor og oldefar hævder, at moderation er hemmeligheden bag et langt liv. Han ryger ikke, drikker kun sjældent og følger ikke nogen specifik diæt. Dog indrømmer han at nyde fish and chips en gang om ugen, hvilket måske har bidraget til hans lange liv.
Til Guinness World Records udtrykte John, at lang levetid i sidste ende er et spørgsmål om held: "Enten lever man længe, eller også gør man ikke, og der er ikke meget, man kan gøre ved det."
Selvom John nu har titlen som verdens ældste mand, overgås han stadig af den 117-årige Maria Branyas Morera fra Spanien, som er den ældste levende person.
Nedenfor kan du se, hvordan John blev tildelt sin titel.