Spansk politi endte med at give en kvinde fra Milagrosa-kvarteret i Pamplona cirka 500 euro, hvilket svarer til lidt over 3.700 kroner, som hun fandt to år tidligere ved en hæveautomat og afleverede til politiet i Navarra. Det skriver OK Diario.
Da det var umuligt at finde ejeren af pengene, og ingen endte med at gøre krav på dem, har politiet afleveret dem til den kvinde, der fandt dem. En bestemmelse i artikel 615 i Civil Code trådte i kraft, og den dækker over, at den, der finder pengene, vil få dem udleveret efter to år.
I denne periode har politiet forsøgt at finde ejeren, men uden held og ingen har anmeldt tabet af pengene. Til sidst har de derfor været nødt til at give op, hvilket er kommet vinden til gode. Det er nemlig endt med, at hun fik den store mængde penge i hånden, selvom hun havde afleveret dem.
Ved en ceremoni ledet af chefen for denne politistation blev pengene givet til kvinden, som afleverede dem to år forinden, efter at have fundet dem i en hæveautomat. Der blev også udfærdiget en juridisk akt som garanti.
"Overdragelsen af pengene, fordelt i forskellige sedler, opfylder ikke kun Civil Code, men anerkender også kvindens generøse handling ved at aflevere penge, der ikke tilhørte hende," lød det fra spansk politi i denne forbindelse.
Til trods for, at hun i første omgang forsøgte at gøre det rette ved at aflevere de fundne penge, endte hun i sidste ende med at få dem selv.
Historien melder ikke noget om, hvorvidt hun øremærkede pengene til et bestemt formål, efter at have fået dem udleveret af politiet.