I de 34 år, hvor Pamela Smart kun har oplevet solens stråler gennem sit cellevindue, har hun fastholdt sin uskyld.
Men nu har hun for første gang indrømmet sit ansvar for sin mands død.
Det rapporterer UniLAD.
Retssagen, der startede i 1990, afslørede flere sandheder. Blandt andet hørte man, at hendes mand, Gregory Smart, blev skudt i New Hampshire af en 15-årig, som Pamela havde en affære med.
Pamela nægtede enhver involvering i mordet, men blev alligevel dømt som medskyldig og for at have konspireret med den 15-årige om mordet.
Hun blev idømt livsvarigt fængsel og sidder fortsat i det topsikrede Bedford Hills Correctional Facility for Women i Westchester County, New York.
Gerningsmanden blev løsladt i 2015 efter at have afsonet 25 år, men Pamela har gentagne gange forsøgt at få nedsat sin straf, senest uden held.
Retten bemærkede dog, at hun for første gang har erkendt sit ansvar i sin mands død.
I sin seneste ansøgning om strafnedsættelse inkluderede Pamela en video, som hun selv havde optaget.
I videoen, som USA Today har fået fat i, siger hun:
"Jeg fandt mig selv ansvarlig for noget, jeg absolut ikke ønskede at være ansvarlig for - mordet på min mand."
Hun tilføjede, at det var blevet "virkelig svært" at "besøge de steder", som fik hende til at "grave dybere ned i sit eget ansvar".