Fru Holm var på kanotur med datteren: Står pludselig over for et gigantisk væsen med "bjørneagtige kløer" fra dybet

17/07/2023 15:00

|

Sebastian Ilsøth

En mor og datter fik sig forleden et kæmpe chok, da de var på kanotur.

Mest læste i dag

En dejlig dag ville det være at tage på en kanotur med fiskestangen under armen og i selskab med sin familie. Shala og Every Holm havde netop sådanne forventninger, da mor og datter for nylig begav sig ud på en kano på Mississippifloden nær Brainerd i den amerikanske delstat Mississippi.

Fiskegrej og madding blev fyldt i kanoen af mor og datter. Selvom de virkelig oplevede naturen tæt på undervejs, blev det ikke en fisk, de fangede, og det var ikke med en fiskestang, de 'fangede' det.

Foto: Privat

Det rapporterer Ladbible.

Ifølge mediet 'fangede' mor og datter nemlig et "monster" med "bjørneagtige kløer" med deres kamera, og når man ser billedet, kan man godt forstå, at de blev bange.

"Jeg blev spurgt, om jeg var bange, og jeg må indrømme, at jeg var det på det tidspunkt [...]," forklarede 67-årige Shala om mødet med det "monster", der senere blev identificeret som en stor snapskildpadde.

Foto: Privat

"I chok over størrelsen"

"Pludselig sagde min datter: 'Mor, vær stille. Jeg kan høre noget trække vejret'," fortalte Shala om historien, der minder mere om starten på en gyserfilm, men i virkeligheden var begyndelsen på en ægte oplevelse.

"Der gik lidt tid, før vi så næsen af en skildpadde, der svømmede mod kanoen. Da den kom tættere på, opdagede vi dens imponerende størrelse. Den dykkede under kanoen og hægtede sig fast på fiskenettet med sine kløer," uddybede Shala:

"Vi var chokerede over størrelsen."

Snapskildpadder kan veje op til 120 kilo, og deres skjold kan nå en diameter på over 50 centimeter. Den skildpadde, som Shala og Every mødte, var uden tvivl i den store ende.

"Jeg var overvældet af størrelsen [...]," udtalte Shala og tilføjede, at skildpaddens fødder var "størrelsen af min knytnæve." "[...] og så de kløer oveni!" udtalte Shala forundret.

Mødet var derfor ikke uden angst fra mor og datters side.

"Jeg vidste ikke, hvordan vi skulle få den væk fra fiskenettet. Jeg var nervøs for at tage fat i håndtaget [...]," forklarede Shala og uddybede: "Vi har alle hørt historier om snapskildpadder, der kan knække et kosteskaft i to."

Shala har sidenhen indsendt billederne af snapskildpadden til 'Minnesota Department of Natural Resources', som vurderede, at den sandsynligvis var 15 år gammel, hvilket er relativt ungt for en snapskildpadde.

Denne type ferskvandsskildpadde kan faktisk blive over 100 år gammel.