For omverdenen var de arbejdsløse og 'boede i et beskedent hjem' - virkeligheden var helt anderledes

01/05/2024 20:49

|

Nicolai Busekist

Foto: Cheshire Police
Gruppen brugte penge, der stammede fra narkohandel, til at finansiere en overdådig livsstil for sig selv.

Mest læste i dag

En bande brugte penge fra narkohandel på ferier i Spanien og Grækenland, lød det i retten.

Gruppen menes at have bragt kokain og heroin for mellem 459.300 og 742.340 pund til Crewe og omegn fra Liverpool. Dette skulle være sket over en periode på 13 måneder fra den 27. oktober 2021 til den 10. november 2022.

Ved en høring i Chester Crown Court i juli sidste år kom det frem, hvordan mændene brugte de kriminelle penge til at købe designervarer og 'ekstravagante ferier', skrev Liverpool Echo.

Efterforskningen pegede på 44-årige Merold Stennett fra Crewe, som leder af banden. På trods af, at han ikke havde bankkonto eller job, brugte han indtægterne fra narkosalg til at finansiere en overdådig livsstil med designertøj og dyre ferier i udlandet.

32-årige Russell Schofield, der også er fra Crewe, blev udpeget som værende af Stennetts underordnede, som hjalp med at koordinere forsyningen af stoffer.

Stennetts leverandør i Liverpool var 39-årige William Gooley fra Hankey Drive, Bootle, som blev assisteret af den 62-årige William Sutherland ra Edmonton Close, Kirkdale. Hertil fik de også hjælp af 39-årige Andrew Williams fra Chirkdale Street, Liverpool.

Den 27. oktober 2021 udførte Cheshire Politi flere ransagninger i Crewe, hvor politiet beslaglagde vægte med spor af kokain, benzocain og cannabis. Stennetts DNA blev også fundet på flere af de vægter, der blev beslaglagt.

Mellem den 12. november 2022 og den 1. juli 2022 fastslog politiet, at Gooley, Sutherland og Williams rejste til Crewe for at møde Stennett og lejlighedsvis Schofield i forbindelse med salget af stoffer.

I denne fase af sammensværgelsen indsamlede politiet beviser, der viste, at både Stennett og Gooley høstede økonomiske fordele af deres salg af narkotika.

Stennett var ofte i udlandet, hvor han nød det gode vejr i lande som Grækenland og Tyrkiet. Gooley var også glad for at være på ferie, men han kunne bedre lide Spanien og Portugal. Mens han befandt sig i udlandet, fortsatte han med at operere kriminelt via sine mobiltelefoner.

Den 10. november 2022 gennemførte Cheshire Politi ransagninger på adskillige adresser i Crewe, Sandbach og Liverpool. I forbindelse hermed blev Stennett, Gooley, Sutherland, Williams og Schofield alle anholdt. Mange værdifulde varer blev beslaglagt under ransagningerne, samt en stor mængde stoffer på Williams' adresse.

En ekspert vurderede, at Stennett og hans medsammensvorne var ansvarlige for at smugle mere end 15 kg stoffer til Crewe og omegn. Det svarer til en samlet værdi på mellem 459.300 og 742.340 pund. Heraf blev i alt 3 kg med en værdi på 352.100 pund beslaglagt.

Efter en grundig efterforskning blev det aftalt med anklagemyndigheden at tiltale alle fem mænd for sammensværgelse til at levere kokain og heroin. I alt 11 tiltalte har erkendt sig skyldige i at være involveret i sagen.

Fem blev dømt i Chester Crown Court fredag den 28. juli for sammensværgelse til at levere kokain og heroin.

"Jeg hilser dommene velkommen, som er givet til Stennett og hans medskyldige, som tilsammen er blevet fængslet i mere end 45 år. For omverdenen var både Stennett og Gooley arbejdsløse mænd, der boede i beskedne lejeboliger," sagde kriminalinspektør Nick Henderson fra enheden for alvorlig og organiseret kriminalitet.

"Men i virkeligheden levede de to, samt andre medlemmer af OCG, et overdådigt liv langt over deres økonomiske evner. De nød godt af deres kriminelle aktiviteter med alt fra luksus- og designervarer til femstjernede ferier og ekstravagante ture."

"De to deltog endda i en boksebegivenhed på Wembley Stadium i weekenden den 22. april 2022, hvor de boede på dyre hoteller. Både Stennett og Gooley gjorde deres bedste for at skjule deres ulovlige aktiviteter."