En far døde kun få uger efter at have klaget over mavepine. 29-årige Dylan Thomas Wakefield opdagede, at noget var galt, da han vågnede om natten med en intens, brændende smerte i venstre side af maven.
Da smerterne blev værre, kørte han selv til hospitalet, hvor han blev indlagt med mistanke om gastritis – en betændelse i mavesækken. Men kun tre dage senere blev han sat i koma, da hans blodtryk faldt drastisk som følge af akut, alvorlig pancreatitis.
Efter to dages koma vågnede Dylan op, og i den periode delte han en rørende besked på sociale medier, hvor han beskrev det som "det mørkeste kapitel" i hans liv, men understregede, at han ikke ville give op. Desværre blev han igen lagt i koma tre uger senere og døde den 28. maj.
"Det har været et kæmpe chok for os. Vi havde aldrig forestillet os, at han ville dø af dette. Han var så ung – det er så uretfærdigt," sagde hans bror, 31-årige Nathan Lamb, ifølge SurreyLive.
"Han var en fantastisk bror for os ni søskende. Hans største ønske var, at folk omkring ham skulle være glade og nyde livet. Han elskede sin familie, og vi er alle knuste over, hvad der er sket."
Dylan boede hos sin 27-årige søster Caitlin Lamb, da han den 24. april i år vågnede med smerter i maven. Da tilstanden blev værre, besluttede han at køre til King's Mill Hospital i Nottingham, selvom han næsten ikke kunne stå oprejst.
Nathan forklarer, at Dylan først blev behandlet for gastritis, men kort efter fik han diagnosen akut nekrotiserende pancreatitis – en tilstand, hvor store dele af bugspytkirtlen dør på grund af betændelse og manglende blodtilførsel.
Da han blev indlagt, blev Dylan hurtigt sat i medicinsk koma, da hans blodtryk faldt faretruende. Lægerne forklarede, at komaen var nødvendigt for at lade kroppen hvile og koncentrere sig om at blive stærkere.
To dage senere vågnede Dylan, og til familiens lettelse begyndte hans tilstand at stabilisere sig en smule. Den 9. maj delte han en følelsesladet opdatering på Facebook:
"Det, der startede som mild utilpashed, blev hurtigt uudholdeligt – en brændende, vedvarende smerte i maven, som jeg vidste ikke var normalt. Paramedicinerne sagde, at jeg havde det fint, men noget i mig sagde, at det ikke var rigtigt. Jeg kørte selv til hospitalet, næsten uden at kunne stå op," skrev han.
"Timer senere fik jeg diagnosen kronisk pancreatitis. Min krop begyndte at lukke ned. Smerterne blev værre. Det gik fra slemt til livstruende. Jeg blev lagt i koma, og i dagevis sad min familie uden at vide, om jeg ville vågne op igen. De bad. Jeg kæmpede."
"Den 29. april åbnede jeg øjnene, men kampen er langt fra over. Jeg er stadig på hospitalet. Jeg har stadig smerter. Jeg kan ikke gå. Jeg kan ikke spise. Jeg står over for en livslang sygdom, der ødelagde mit liv på få dage."
"Det har været det mørkeste kapitel i mit liv – skræmmende, ydmygende og hjerteskærende. Tak til alle, der har sendt kærlighed, bønner eller tanker. Jeg er her stadig, og jeg giver ikke op."
Over 70 personer sendte Dylan støttende beskeder, men tre uger senere begyndte hans helbred at svigte, og den 25. maj blev han lagt i koma igen. Den 28. maj, lidt over en måned efter sin indlæggelse, døde Dylan. Han efterlod sig tre børn: Lily på 12 år, Layton på 9 år og Kingston på 6 år.
Nathan siger, at årsagen til pancreatitis ikke er blevet bekræftet, men han mistænker, at alkoholforbrug kan have spillet en rolle.
"Dylan kunne godt lide at tage en drink, men han var kun 29 år gammel. Man forestiller sig ikke, at noget sådant sker så tidligt i livet. Han havde hele livet foran sig. Det føles så uretfærdigt," siger han.
Nathan fortæller, at lægerne sagde, at der "ikke findes nogen kendt behandling" for sygdommen, og at de kun kunne forsøge at lindre Dylans smerter og symptomer. Efter hans død har venner startet en indsamling for at hjælpe med begravelsesomkostningerne.
"Hans mor, Penelope, og hans bedstemor, Carol, savner ham dybt. Han efterlod sig otte søskende, og vi savner ham alle sammen. Vi var en tæt familie, og de betød alt for ham," fortæller Nathan.
"Vi havde et typisk brorforhold, men han var et utrolig tilgivende og loyalt menneske. Han ønskede kun, at alle omkring ham skulle være glade. Han var energisk, elskede at synge og lave karaoke – og han var liv og sjæl i ethvert rum."
