Familie kommer hjem og støder på uventet besøg: Kæmpe bæst på størrelse med en tallerken i deres hus.

03/08/2023 14:51

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Lauren Ansell
En familie var i højt humør og skulle til at grille en lækker middag på terrassen. Men så spottede de en ubuden gæst.

Mest læste i dag

Ikke hver dag oplever man naturens luner, og i Danmark er det sjældent at støde på en hugorm i det fri.

Men andre steder på kloden er historien en anden, som en australsk familie fra Queensland fandt ud af under en ellers hyggelig aften på deres terrasse.

En uventet gæst, omtrent så stor som en tallerken, sad roligt på terrassedøren, da familien opdagede den. Den frygtindgydende snubletrådsedderkop fik familiens medlemmer til at holde vejret af ærefrygt over dens imponerende størrelse, beretter britiske Metro.

"Den var enorm, og den så uhyggelig ud, men vi turde ikke dræbe den," siger moderen Lauren Ansell til Metro.

Det var denne krabat, der ventede på familien. Foto: Lauren Ansell

Der er tale om en snubletrådsedderkop. Foto: Lauren Ansell

Den kæmpestore edderkop, der kan få selv de stærkeste mænd til at svede, fik næsten familien til at barrikadere sig i deres eget hjem, men Lauras mand tog det modige skridt.

Terrassen skulle bruges til grillhygge, men pladsen var for trang til både mennesker og en gigantisk edderkop, så der måtte handles.

Arten findes ikke i Danmark. Foto: Lauren Ansell

Familien gav edderkoppen navnet Aragog efter den kæmpeedderkop, der optræder i Harry Potter-bøgerne. Derefter indledte de en jagt for at få den uønskede gæst væk.

Grillhyggen blev reddet, da Lauras mand formåede at få edderkoppen til at søge ned i haven og forsvinde fra terrassen.

"Nu er den et eller andet sted i haven, og vi har ikke set den siden," siger Laura Ansell til Metro.

Snubletrådsedderkoppen er ikke at finde i Danmark, men den er et almindeligt syn i Afrika, Australien og dele af USA, hvor klimaet er lidt varmere. På trods af dens størrelse er den ikke farlig for mennesker.