En gruppe på 21 personer, herunder 19 voksne og 2 børn, besøgte restauranten 'Aux couleurs du monde' i Jurbeke i Henegouwen. De nød godt af en såkaldt 'All you can eat'-buffet, som kostede i alt 770 euro. Det svarer til omtrent 5.750 kroner.
Gruppen, der alle er medlemmer af samme familie, nægtede dog at betale regningen. Derfor endte det med, at de forlod restauranten uden at betale for deres mad. Ejerne har tidligere forklaret, at de endda blev truet.
To medlemmer af gruppen valgte efterfølgende at give en forklaring til Sudpresse. På trods af de negative anmeldelser online, ville de stadig give restauranten en chance, sagde de.
"Men vi blev hurtigt skuffede. Maden var hverken frisk eller krydret. Der var endda en død flue på en af vores tallerkener," sagde Olivier Alsteen ifølge Nieuwsblad.
"Det var simpelthen for slemt. Jeg har ikke noget imod at betale for mad, der ikke er fantastisk, men det, vi fik der, var uden for alle grænser," tilføjede Oliviers datter.
Familien Alsteen nægtede også beskyldningerne om trusler.
"Jeg sagde til ejeren, at vi ikke skulle betale for ting, vi ikke spiste. Vi truede ham aldrig. Han er velkommen til at indgive en klage. Vi vil endda anmelde ham til den føderale fødevarestyrelse," lød det også fra familien.
Med andre ord, så valgte de ikke at betale for deres mad, fordi den ikke smagte godt. Ikke nok med det, så blev der også fundet fluer i deres mad. En kombination af dette var nok til at gøre, at de ikke var villige til at betale for deres mad på restauranten.