Martina havde set frem til at afslutte en stressende arbejdsdag med sine venner. Mødestedet for aftenen var en bar i Wien-Landstraße. Aftenen forløb vidunderligt, men da regningen kom blev det gode humør ødelagt.
"Vinen må være beriget med guld"
Efter at have mødtes, hyggede vennegruppen sig med flere omgange med drinks. Derfor er det ikke noget at sige til, at regningen er løbet op. Der var dog især én post på regningen, som Martina ifølge mediet Heute havde meget svært ved at forstå.
"Stemningen var virkelig dejlig. Vi havde en lun aften og sad udenfor," sagde Martina, der hen mod slutningen af aftenen fik regningen for sine fem Spritzer.
"Da jeg så beløbet på 42 euro (313 kroner) i alt, kunne jeg ikke tro det. En Spritzer koster altså hele 8,40 euro (62 kroner)! Vinen må være beriget med guld. Nej, alvorligt talt - denne pris er lidt fræk," klagede Martina til Heute.
"Lignende priser overalt i Wien"
Heute kontaktede ejeren af baren, der ikke havde noget imod at udtalte sig om prisen på Spritzer på stedet.
"Vi er kede af, at kunden er utilfreds med den pris, hun har betalt, men lignende priser findes overalt i Wien," lød svaret fra den pågældende baren.
Ifølge barens ejer koster 1/8 liter Grüner Veltliner (125 ml) 3,90 euro, og derudover kommer 1/8 liter dansk vand til 0,30 euro. Dette giver i alt 4,20 euro for en lille Spritzer. Martina drak fem store Spritzer (8,40 euro), hvilket sammenlagt blev 42 euro.
"Generelt står vi som restauratører over for en meget problematisk situation. Priserne på de produkter, vi får leveret, er eksploderet. Også omkostningerne til husleje, elektricitet og medarbejdere er steget voldsomt. Der er kun ét ord, der beskriver vores aktuelle situation, og det er 'overlevelse'," afsluttede ejeren.