Den løbske robotstøvsuger begyndte at have 'navigationsproblemer' inden for et år efter købet. Det betød, at den begyndte at støde ind i forhindringer, svigte med at opsamle støv og misse områder af gulvet.
Det fik kvinden til at lægge sag an, at den endte med at forårsage skader for 14.500 kroner på hendes fodpaneler og hoveddør. Det skriver NZ Herald.
Dommer Elizabeth Paton-Simpson offentliggjorde sin afgørelse, hvor kvinden blev tildelt en refusion på 24.500 kroner til at dække omkostningerne ved støvsugeren og kompensation for at reparere skaderne, den forårsagede.
Begge parters navne var udeladt fra afgørelsen, men repræsentanter for butikken sagde i deres indlæg, at støvsugeren ikke havde kraft nok til at forårsage de skader, som kvinden påstod, at den havde gjort.
De sagde også, at de fotografiske beviser, kvinden havde fremlagt for skaden, var for højt oppe til at være forårsaget af den.
Dommer Paton-Simpson var uenig og sagde, at kvinden havde fremlagt beviser for, at hendes hjem var blevet malet et år tidligere, og at skaden var mere end almindelig slitage.
"Billederne viste skaderne nede ved støvsugerens niveau, og det syntes at stemme overens med skader, man kunne forvente fra det beskrevne problem," sagde Paton-Simpson.
"Videoen viste støvsugeren havde problemer med at navigere tilbage til sin base, og det er ikke overraskende, at hun ikke filmede den ramme væggene, da hun sagde, at hun ikke ønskede, at den skulle forårsage yderligere skade."
Butikken forsøgte også at hævde, at kvinden må have misbrugt støvsugeren, da dens teknikere opdagede plastikaffald inde i blæseren.
Kvinden hævdede dog, at den var blevet solgt som en 'intelligent maskine', der kun ville opsamle affald, den kunne håndtere.
"I den sammenhæng vurderer jeg ikke, at støvsugeren er blevet brugt på en urimelig måde," sagde Paton-Simpson.
"Derimod mener jeg, at produktet ikke var så holdbart og egnet til formålet, som en rimelig forbruger ville have forventet under alle omstændigheder.
"En robotstøvsuger til over 2.000 newzealandske dollars (ca. 8.200 kroner) ville rimeligt forventes at holde længere end 12 måneder."
Sidste år gennemførte Consumer en sammenligning af forskellige robotstøvsugere og så på deres evne til at opdage trapper, dækning, sugeevne, støj, planlægning og alt andet, der kan påvirke deres præstation.
De bemærkede også, at robotstøvsugere kolliderer med møbler, men alle har fjederbelastede stødfangere for at reducere påvirkningen.
"De mere intelligente modeller vil lære at undgå møbler, og nogle bruger kameraer til at identificere objekter for at undgå dem. "Det er usandsynligt, at de forårsager større skader," lød det i rapporten fra Consumer.