Dette er den værste lufthavn i Europa: Anmeldelserne får dig til at tabe kæben

17/11/2024 15:50

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Anmeldelserne taler for sig selv - der skal strammes op.

Mest læste i dag

Heraklion International Airport på Kreta er blevet kåret som Europas dårligste lufthavn, ifølge en analyse lavet af bookingportalen Holidu.

Selvom Kreta er berømt som en af Europas smukkeste rejsemål, viser data fra Google Maps, at rejsende ikke deler samme positive opfattelse af øens hovedlufthavn.

Med en gennemsnitlig vurdering på kun 2,6 stjerner ud af 5, baseret på over 21.000 anmeldelser, peger rapporten på flere alvorlige problemer, der har givet lufthavnen et skuffende ry.

Det skriver Express.

Blandt de mest hyppige klager er dårlig rengøring, overfyldte områder, utilfredsstillende aircondition og manglende toiletforhold.

Flere rejsende nævner også mangel på siddepladser og begrænsede madmuligheder, hvilket skaber frustration, især under lange ventetider. En utilfreds passager kalder oplevelsen for "chokerende" og sammenligner standarden med et "tredjeverdensland."

Andre anmeldelser på TripAdvisor kritiserer de kaotiske forhold ved afgangsområdet, hvor folk kæmper om pladserne, og beskriver faciliteterne som "forældede" og "ulækre". En passager bemærker, at toiletfaciliteterne var så dårlige, at der manglede toiletsæder, og sæben var en "lyserød væske i en koksflaske."

Selvom Kreta er et populært feriested, er den dårlige infrastruktur og manglende modernisering af Heraklion-lufthavnen en stor kilde til frustration blandt rejsende.

Mange håber, at den næststørste lufthavn i Grækenland snart vil gennemgå en tiltrængt opgradering, så den kan leve op til øens skønhed og status som en populær feriedestination.