Vidste du, at der findes et metal, der er mere værd end guld, og som er essentielt for mange elektroniske apparater? Det hedder kobolt og er et element, der er kendt som 'blå guld'. Det er en af de mest eftertragtede ressourcer i teknologiindustrien.
Chile har store reserver af kobolt og ønsker at udnytte det til at skabe rigdom og fremskridt. Det sydamerikanske land er allerede en verdensleder inden for kobber, som er et andet vigtigt metal for industrien.
Hvad er 'blå guld'?
Kobolt kaldes - som sagt - 'blå guld'. Kobolt fortjener dette navn på grund af dets farve og vigtighed for industrien.
Det har nogle meget specielle egenskaber. Det er et ferromagnetisk metal med magnetiske egenskaber, der ligner jern, og det modstår slid og korrosion ved høje temperaturer. Men det har flere kvaliteter. Det udvindes sammen med kobber og nikkel, modstår spænding som jern og bruges til mange ting, fra medicin til batterier. Derfor er kobolt meget vigtigt i elbilernes tidsalder.
Kobolt er et sjældent element. Der er kun 0,004% kobolt i jordskorpen, og det er det 30. mest udbredte element. Det findes i flere mineraler, men i meget små mængder. Ifølge Institut für Seltene Erden und Metalle AG har verden omkring syv millioner tons kobolt, hvoraf halvdelen findes i Den Demokratiske Republik Congo.
Congo er den ubestridte leder i udvindingen af kobolt. Ifølge Statista producerede det afrikanske land 130.000 metriske tons kobolt i 2022, hvilket var meget mere end Indonesien (10.000), Rusland (8.900) og Australien (5.900). Congo stod for mere end 66% af verdensproduktionen.
Metallet med stor efterspørgsel
Kobolt har et meget lukrativt marked. Ifølge Statista var kobolt i 2021 8.572,5 millioner dollars værd, og det forventes at stige til næsten 24.900 millioner i 2030. Der er også lavere estimater. For eksempel siger Strait Research, at kobolt vil være 19.470 millioner værd i 2030. Men alle er enige om, at markedet vil fordobles eller mere i dette årti.
Kobolt er et metal, som EU har stor interesse i. Ifølge deres beregninger vil de i 2030 have brug for fem gange så meget kobolt og i 2050 femten gange så meget. Hvorfor? På grund af batterierne til elbiler og energilagring. Men Kina er den største køber af kobolt, da de køber meget mere end Japan, Tyskland eller USA, ifølge OEC.
Chile ved, at dets koboltminedrift har en stor fremtid. I 2018 gennemførte Corfo og Nationalt Geologi- og Mineservice (Sernageomin) en undersøgelse for at se på ressourcerne i nord og i centrum af landet.
Allerede dengang så man det store økonomiske potentiale - selv i de værste tilfælde. Et projekt fra UNAB og University of Chile bekræfter dette. Deres mål er at gøre Chile til verdens næststørste producent af kobolt.
"Ved blot at udvinde kobolt fra mineaffald kunne Chile fortrænge Indonesien og blive verdens næststørste producent," sagde Pilar Parada, direktør for UNAB's Center for Systembioteknologi, til América Economía.
Mineaffald er de mineralpartikler, der bliver tilbage i vandet fra minerne og kan genindvindes. Med mineaffald kunne Chile producere 15.000 tons kobolt om året. Og hvis man tilføjede primær udvinding fra kobber- og koboltforekomster, kan det nå op på 25.000 tons.
Chile har en plan for kobolt. Nationalt Forsknings- og Udviklingsagentur (ANID) har givet UNAB og University of Chile et videnskabeligt projekt for at producere omkring 15.000 tons kobolt om året.
Ved at bruge bioteknologi til at genbruge mineaffald og udvinde overskydende kobolt, mener de, at de kan gøre det 'mere rent, med mindre skade på miljøet og billigere'. Det kan også reducere miljørisikoen i disse områder: I dag er 86% glemt eller stoppet.
Parada, der er direktør for projektet, sagde til La Tercera, at søgen efter 'grønt kobolt' er godt for økonomien og planeten. Det er en måde at kombinere velstand med miljøbeskyttelse. Forskeren tilføjede, at processen bruger bakterier til at fjerne pyrit, der oxiderer og forurener vand og jord. I Chile er der 764 steder med mineaffald. De bedste er i Atacama og Coquimbo.
