Betalte 3.044 kroner i depositum: 62 år senere er deres børn rige

10/03/2024 11:10

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
En vild strid om lejedepositum er blevet afgjort, og det må siges at have været en god forretning for lejeren.

Mest læste i dag

Ved indflytning i en udlejningsbolig er det almindeligt at indbetale et depositum, som typisk svarer til en til seks måneders leje. Dette var præcis, hvad et tysk ægtepar gjorde i 1960, da de flyttede ind i deres lejlighed og indbetalte 800 mark (omkring 3.000 kroner) i depositum.

Det skriver Tag24.de

Dette beløb blev overdraget til et nyt ejendomsfirma, da de købte lejligheden i 2005.

På dette tidspunkt boede ægteparret stadig i lejligheden, og de fortsatte med at gøre det indtil deres død i 2018. Herefter krævede deres børn depositummet tilbage.

Men der opstod uenighed, da det viste sig, at det nye ejendomsselskab havde investeret depositummet i firmaets egne aktier, som nu var vokset til en værdi af ca. 115.000 euro (856.000 kroner). Børnene krævede nu disse aktier udbetalt i stedet for det oprindelige depositum på ca. 3.000 kroner.

Ejendomsselskabet nægtede at imødekomme denne anmodning og overførte de ca. 3.000 kroner til børnene, som ikke accepterede dette uden videre.

Retssag gjorde dem rige

I december 2021 startede en retssag, hvor børnene krævede aktierne udbetalt i stedet for det oprindelige depositum på 3.000 kroner.

Trods det muligvis virkede overdrevent, fandt retten, at de havde ret.

Ifølge lejekontrakten havde selskabet lov til at investere depositummet i aktier, men disse skulle overdrages til lejeren, når lejemålet ophørte.

Den 19. juli afgjorde byretten, at ejendomsselskabet skulle overdrage aktierne til børnene af det afdøde par.

Ejendomsselskabet har dog appelleret afgørelsen, så den er stadig ikke endeligt fastlagt.