Astronaut kiggede ud af vinduet: Så indså han pludselig, at han havde levet i en løgn

17/09/2024 14:53

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Astronauten kommer nu med en opfordring til andre.

Mest læste i dag

Som astronaut har du masser af tid til at reflektere. Det var også tilfældet for Ron Garan, da han tilbragte 178 dage på den internationale rumstation.

Mens han så ud af vinduet på rumstationen, ændrede hans syn på Jorden sig radikalt.

Ikke kun fik han en ny forståelse af vores planet som en skrøbelig blå kugle i det uendelige rum, men også en dybere indsigt i menneskehedens plads i universet.

Det fortæller han til Unilad.

Garan beskriver, hvordan han blev slået af erkendelsen af, hvor tynd Jordens atmosfære er, og hvor skrøbelig beskyttelsen er, som holder os i live.

"I det øjeblik blev jeg overvældet af den afklarede forståelse, at dette papirtynde lag er alt, hvad der står mellem livet på Jorden og det barske rum," siger han.

Udsigten fra rummet gav ham en ny indsigt: Menneskeheden har skabt økonomiske systemer, der behandler planetens livsopretholdende systemer som en blot en økonomisk ressource. Fra denne højde blev det klart for Garan, at denne tilgang er dybt fejlagtig. "Vi tror, vi forstår det store billede, men vi ser kun en meget lille del af det," forklarer han og kritiserer denne opfattelse som en falsk tro.

Kommer med klar opfordring

Garan opfordrer til en ændring i perspektiv, som han kalder "orbitalperspektivet".

Han mener, vi bør prioritere planeten først, efterfulgt af samfundet og økonomien, i stedet for at sætte økonomien først.

"Vi skal skifte fokus fra økonomien, samfundet og planeten (i den rækkefølge) til planeten, samfundet og økonomien. Det er den eneste vej til en bæredygtig udvikling," siger han.

Han afslutter med en stærk opfordring til menneskeheden om at træde ud af mørket og handle ud fra en dybere forståelse af vores planet og vores fælles ansvar for dens fremtid.