25-årig kvinde fik at vide, at hendes smerter var ‘normale’: Så fik hun den chokerende diagnose

I en alder af blot 25 år er Holly Bacon i færd med at opbygge et digitalt fællesskab med tusindvis af følgere ved at dele sin personlige og smertefulde rejse mod at få diagnosen endometriose og adenomyose.

Men vejen dertil har gjort hende både frustreret og desillusioneret over, hvordan nogle læger håndterer sygdommen.

“Rejsen mod en diagnose er ofte lang og udfordrende,” siger Holly, der bor i Derbyshire, England, til Newsweek.

“Det føles som en konstant kamp for at blive hørt, troet på og taget alvorligt, så der kan blive iværksat yderligere undersøgelser.”

Holly er en af de over 1,5 millioner kvinder i Storbritannien, der lider af endometriose. Sygdommen opstår, når væv, der ligner livmoderslimhinden, vokser udenfor livmoderen og kan forårsage kroniske smerter, kraftige menstruationer, træthed og i nogle tilfælde barnløshed.

I Danmark rammer sygdommen cirka 10 % af kvinder i den fødedygtige alder, men mange får aldrig en diagnose.

Holly begyndte at søge hjælp for sine symptomer for over to år siden, men hendes bekymringer blev først afvist.

Efter flere lægebesøg og konsultationer hos gynækologer viste hendes første kikkertoperation – som er den mest almindelige metode til at diagnosticere endometriose – ikke noget unormalt. Hun fik at vide, at der ikke var noget galt.

“Jeg blev helt modløs,” fortæller hun.

“Ikke fordi jeg ville have sygdommen, men fordi jeg havde brug for en forklaring på, hvorfor jeg havde så mange smerter.”

Som tiden gik, blev hendes symptomer værre, og den fysiske kamp udviklede sig til en mental belastning.

“Det begyndte at påvirke mit mentale helbred, og jeg vidste, at jeg måtte gøre noget anderledes – det var ved at ødelægge mit liv,” siger hun.

Vendepunktet kom, da hun opsøgte en privat specialist. Det var en beslutning, der ikke var let, da økonomien var en stor bekymring, men med støtte fra sin familie valgte hun at gennemgå endnu en operation – denne gang med en kirurg specialiseret i endometriose.

“I juni 2025, 18 måneder efter min første operation, fik jeg min anden, og her blev jeg diagnosticeret med endometriose i stadium 3, som kirurgen fjernede,” fortæller Holly.

Endometriose opdeles i fire stadier, fra mild til alvorlig. Stadium 3 anses for at være moderat og er kendetegnet ved dybtliggende væv, cyster på æggestokkene og arvæv, som kan føre til kraftige smerter og kvalme.

“En MR-scanning før operationen bekræftede desuden, at jeg også har adenomyose,” tilføjer hun.

Adenomyose er en beslægtet tilstand, hvor livmoderslimhinden vokser ind i livmoderens muskelvæg. Der findes ingen kur, bortset fra en hysterektomi, som Holly ikke ønsker at gennemgå i så ung en alder.

“Jeg følte mig endelig hørt. Jeg havde fået svar på, hvad der forårsagede mine smerter. Det var en bittersød følelse,” siger hun.

Hollys oplevelse er langt fra unik. En undersøgelse fra 2024, offentliggjort i Journal of Endometriosis and Uterine Disorders, viste, at mange kvinder føler sig ignoreret eller fejldiagnosticeret af sundhedspersonale.

En britisk undersøgelse fra Manchester Metropolitan University i samme år viste store forskelle i adgangen til behandling, især for patienter i landområder, som må rejse langt for at få adgang til specialister.

Desuden viste en amerikansk undersøgelse fra 2025, offentliggjort i BMC Women’s Health, at sorte kvinder stadig er underrepræsenterede i forskning om endometriose, hvilket hæmmer udviklingen af fremtidige behandlingsmuligheder.

For Holly var diagnosen både en lettelse og en følelsesmæssig udfordring.

“Jeg lider stadig, fordi adenomyose kun kan behandles med en hysterektomi,” siger hun.

“Men jeg fortsætter med at dele min historie og mine erfaringer for at gøre hverdagen lettere for andre.”

Holly deler sine oplevelser på sociale medier som @hollybacon på TikTok og @hollysendodiary på Instagram. En af hendes videoer om hendes rejse mod diagnosen har fået over 457.000 visninger og hundredevis af kommentarer fra kvinder, der kan genkende sig selv i hendes historie.

“Jeg lavede opslaget for at vise, at man ikke er alene,” siger hun.

“Jeg fandt kun videoer, hvor sygdommen blev opdaget ved første operation, og det fik mig til at tvivle på mig selv.”

Hun understreger, at et negativt resultat fra første kikkertoperation ikke nødvendigvis betyder, at man ikke har sygdommen.

“At videoen nåede så mange, viser bare, hvor mange der kæmper for at få en diagnose. Det gør mig rørt at vide, at min historie måske har fået bare én person til at føle sig mindre alene,” siger hun.

Holly ved alt for godt, hvor ensom sygdommen kan få én til at føle sig. Derfor har hun valgt at dele sin rejse.

“Jeg ved, hvor isolerende denne sygdom kan føles – det er både en fysisk og mental kamp,” siger hun.

På trods af det føler hun sig heldig at have et stærkt netværk af støtte omkring sig, især på de svære dage – et netværk, som kun vokser takket være sociale medier.

“Jeg er meget heldig at have den bedste støtte omkring mig. Det er grunden til, at jeg kan komme igennem det her,” afslutter hun.