Giver bøde i udlandet: Dette må du aldrig have på i bilen

17/08/2024 05:47

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Det kan da om noget også gøre trafikken ekstra farlig!

Mest læste i dag

I Tyskland risikerer man bøder for at køre bil med løstsiddende fodtøj som klipklapper, træsko og lignende. Flere mener faktisk, at dette burde gælde overalt.

Det er kun få år siden, at en 60-årig kvinde i Alslev ved Varde kørte direkte ind i et hus. Hendes held var, at hun slap med mindre skader, men ulykken opstod, fordi hun havde sandaler på. En af dem satte sig fast mellem speederen og bremsen, hvilket resulterede i, at hun kørte ind i husmuren og skabte en skade, der trykkede muren flere centimeter ind.

Derfor udsendes nu en advarsel.

Sandaler kan sætte sig fast

Selvom klipklapper er komfortable i sommervarmen, kan de udgøre en fare i bilen, da de nemt kan sætte sig fast. Dette har pressechefen for den norske forbrugerorganisation NAF tidligere udtalt til Dagbladets DinSide, ifølge B.T.

"Klipklapper og løstsiddende sandaler kan hænge fast i gulvmåtterne og skabe farlige situationer, når man kører," sagde pressechef Ingunn Handagard til mediet.

Gælder både korte og lange ture

Selvom man måske tænker, at det er harmløst at tage klipklapperne på for en kort tur til supermarkedet, bør man tænke sig om. Pressechefens advarsel gælder nemlig både korte og lange køreture:

"I en nødsituation skal skoen kunne bevæge sig hurtigt fra speeder til bremse. Det er vigtigt at have sko på, der sidder godt fast om foden og sikrer, at man ikke mister kontakten med pedalerne," forklarede hun.

På NAFs hjemmeside anbefales det, at gode køresko skal være flade, have en fleksibel sål og sidde tæt omkring foden.