Påsken er for mange en markør på, at campingsæsonen begynder. Det betyder, at det er tid til klargøring af campingvognene, som skal rengøres, luftes ud og tjekkes.
Hos SOS Dansk Autohjælp lyder en særlig opfordring til at efterse dækkenes tilstand:
"Dækkene er noget af det første, man bør tjekke på sin campingvogn. Vi anbefaler, at dækmønsteret er minimum 3 mm, men lovmæssigt kræves minimum 1,6 mm. Udover dækmønsteret skal du også sikre dig, at dine dæk har det anbefalede dæktryk. Er dækmønster og dæktryk ikke i orden kan konsekvensen blive flade og ødelagte dæk", siger Jeppe Damgaard, netværkschef hos SOS Dansk Autohjælp, ifølge en pressemeddelelse.
Alle bilister der ikke har styr på dækmønsteret risikerer nemlig en bøde på 1000 kroner pr. dæk, hvis de er slidt til en mønsterdybe på mindre end 1,6 mm.
Det fortæller leder af færdselsafdelingen i Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, ifølge DR.
"De venter jo med at skifte, til de er nede på lovkravet. Det har jo noget med økonomien at gøre. Det kan også have noget at gøre med, at man lige vil køre dækkene helt ned, for man skal alligevel have vinterdæk på lige om lidt, siger Knud Reinholdt.
Og hvis dækkenes mønster ikke er mindst 1,6 mm dybt, så koster det en bøde.
"Det koster 1000 kroner i bøde pr. dæk, hvis de er slidt til en mønsterdybde på mindre end 1,6 mm, fortæller Knud Reinholdt.
Men det stopper ikke her.
Det er også vigtigt, at dækkene ikke er blevet møre i løbet af vinteren.
Derudover anbefaler vagtcentralchef Anette Bjørn Juncher, at man medbringer et reservehjul i campingvognen:
- Skulle man punktere, kan vi hurtigt hjælpe med at skifte hjul, så man kan komme videre, siger hun og opfordrer til, at man undersøger, om campingvognen er dækket af vejhælpsabonnementet. Det kan man læse mere om på dah.dk
Har du skiftet til sommerdæk?
Produkt
Navn
Pris
Forhandler




Elbil og campingvogn
Har du skiftet benzinbilen ud med en elbil siden sidste sæson, er det værd at være opmærksom på, at strømforbruget kan fordobles, når du kører med en campingvogn. Det kræver ekstra planlægning.
SOS Dansk Autohjælps tre gode råd til campister med elbil:
Forvent et øget strømforbrug – en tommelfingerregel siger en fordobling. Sæt tid af til hyppigere opladning.
Vær opmærksom på, at du måske skal frakoble campingvognen ved ladestationer.
Kig efter campingpladser med gode ladefaciliteter.
Fra vinterhi til køreklar: Tjeklisten til campingvognen
Tjek dækkenes tilstand – er de slidte eller mørnede?
Kontrollér dæktryk på både bil og campingvogn.
Afprøv alle lys og lygter – inklusive bremselys.
Test håndbremsen.
Sørg for at have et reservehjul med.
Tjek, om dit vejhjælpsabonnement dækker campingvognen.