Samsung mener, at brugerne ikke oplader deres telefoner korrekt: Forårsager udbredt problem

14/09/2024 11:23

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Problemet har ramt mange Samsung-brugere, men det er der ifølge Samsung en let forklarlig grund til.

Mest læste i dag

Flere brugere har for nylig rapporteret, at malingen på deres Samsung-smartphones begynder at skalle af.

Selvom det umiddelbart ikke virker som noget, der er relateret til opladningen af telefonen, hævder Samsung, at der kan være en sammenhæng.

Et af de mest omtalte tilfælde drejer sig om en bruger af Galaxy Fold 6, som oplevede, at malingen begyndte at krakelere efter kun få ugers brug.

For at håndtere de mange klager har Samsung oprettet en hjemmeside, der forklarer mulige årsager til problemet, og peger på brugen af tredjepartsoplader som en mulig årsag.

Det skriver Ithardware.

Ifølge Samsung kan brugen af uautoriseret opladningstilbehør, der ikke lever op til producentens standarder, føre til problemer som delaminering af malingen. De påpeger, at ikke-jordede hurtigopladere fra tredjeparter kan skabe lækstrømme, som påvirker anodiseringsprocessen – den proces, der giver metaloverflader deres dekorative og holdbare finish.

Hvis denne proces forstyrres, kan det medføre, at malingen begynder at skalle af.

Samsung advarer mod at bruge billige og uautoriserede tredjepartsoplader, men understreger, at det ikke nødvendigvis er farligt at anvende tilbehør fra andre producenter, så længe det er af høj kvalitet og opfylder nødvendige standarder.

Virksomheden anbefaler, at brugerne er omhyggelige med valget af opladere for at undgå potentielle skader på deres enheder – både kosmetisk og teknologisk.