Mens den helt nye iPhone netop er blevet lanceret, retter flere danskere blikket mod de traditionelle klaptelefoner for at mindske deres skærmtid.
Friske tal fra Nordens største genbrugsplatform, Tradera, viser, at salget af såkaldte “dumb phones” er steget med hele 33 % i 2024 i forhold til året før. Gennemsnitsprisen for disse telefoner er også steget med 20 %.
“Vi ser en generel tendens, hvor det er blevet populært at købe secondhand og vælge analoge redskaber som engangskameraer og gamle klaptelefoner. Dette er en reaktion på de mange timer, vi tilbringer foran skærme, og jeg tror, hypen er lige begyndt,” siger Jennifer Geertsen Bro, commercial manager hos Tradera, i en pressemeddelelse.
Disse telefoner hitter blandt danskerne
Blandt danskerne er det især modeller som Nokia N92, Ericsson R310S og Nokia 8800 Guld, der vinder frem. For nylig blev en Nokia N92 solgt for over 6.700 kroner.
“Prisen afhænger selvfølgelig af telefonens stand og tilbehørets bevarelse. Det kan være en god idé at rydde op i skufferne derhjemme – din gamle telefon kunne være mere værd, end du tror,” tilføjer Jennifer Geertsen Bro.
Nokia N92 blev lanceret den 2. november 2005 og var den første mobiltelefon i verden med en integreret DVB-H-tuner (Digital Video Broadcasting), hvilket gjorde den ideel til at se TV på farten.
Gennemsnitlige salgspriser
Nokia 8800: 660 - 1.320 DKK, mens deres Sirocco Edition ofte sælges til omkring
1.650 kroner
Ericsson R310s (Hajfinnen): 462 - 660 kroner
Nokia Flip 7200: 462 - 594 DKK
Nokia 8110 (Matrix-telefonen): 396 - 528 kroner
Ericsson T28: 330 - 462 kroner
Nokia 3210: 330 - 396 kroner
Nokia 3310: omkring 330 kroner
Dyreste solgte knaptelefoner på Tradera 2023-2024
Nokia N92: 6.732 kroner
Ericsson R310S: 3.986 kroner
Nokia 8800 Guld: 2.079 kroner
Motorola RAZR V3: 2.046 kroner
Retro Nokia N90: 1.881 kroner
Nokia 8110 Chiquita bananen: 1.865 kroner
Nokia 3250: 1.848 kroner
Nokia 8800 - Sirocco Edition: 1.782 kroner
Nokia N90: 1.716 kroner
Nokia Communicator 9000: 1.538 kroner