30. august skyder SpaceX det mægtigste rumteleskop nogensinde op, og 1,35 millioner menneskers navne flyver med ud i universet

De fleste af os har på et tidspunkt kigget op på nattehimlen og tænkt, at vi er forsvindende små i det hele. Men for over 1,3 millioner mennesker bliver den følelse nu vendt om: deres navne skal flyve ud i rummet og blive derude i praksis for altid.

Den 27. juli monterede teknikere på NASA’s Kennedy Space Center i Florida et hukommelseskort med præcis 1.350.144 navne som en del af en mindeplade på Nancy Grace Roman Space Telescope, oplyser NASA. Navnene er sendt ind af mennesker fra hele verden, og blandt dem er endda astronauter fra de kommende Artemis II- og Artemis III-missioner.

Kortet skal med teleskopet ud til det såkaldte Lagrange-punkt 2, et sted omkring 1,5 millioner kilometer fra Jorden, hvor Solens og Jordens tyngdekraft ophæver hinanden. Derude bliver navnene, længe efter at de fleste af os er glemt hernede.

Opsendelsen er rykket måneder frem

Selve raketten står klar. Teknikerne afsluttede den 25. juli tankningen af rumfartøjet med 290 galloner hydrazin-brændstof, og opsendelsen er sat til tidligst klokken 07.26 amerikansk østkysttid søndag den 30. august, oplyser NASA. Teleskopet sendes op med en SpaceX Falcon Heavy-raket fra Launch Complex 39A på Kennedy Space Center.

Bemærkelsesværdigt nok sker opsendelsen omkring ni måneder før den oprindelige tidsplan. Det er sjældent, at store rumprojekter bliver færdige i god tid, men Roman-teleskopet har holdt både budget og kalender.

Et syn 100 gange større end Hubble

Roman-teleskopet er opkaldt efter Nancy Grace Roman, der var NASA’s første chefastronom og bliver kaldt “Hubble-teleskopets moder”. Og netop Hubble er en god målestok for, hvor voldsomt det nye teleskop er.

Roman får et synsfelt, der er mindst 100 gange større end Hubbles, ifølge NASA. Hvor Hubble kigger gennem et nøglehul, kan Roman overskue et helt landskab på én gang. Teleskopet skal blandt andet grave i nogle af de største spørgsmål i astronomien: den mystiske mørke energi, exoplaneter og infrarød astrofysik.

Kan finde 100.000 nye verdener

Det mest svimlende tal handler dog om planeter uden for vores eget solsystem. Roman ventes at opdage omkring 100.000 exoplaneter ved at kombinere to teknikker, vurderer forskere bag missionen. Til sammenligning fandt NASA’s tidligere Kepler- og K2-missioner cirka 2.800 bekræftede planeter.

Den ene metode kaldes mikrolinsning, hvor tyngdekraften fra en stjerne og dens planeter i forgrunden forstørrer lyset fra en fjern baggrundsstjerne, så den kortvarigt lyser kraftigere op. Den anden er transit-metoden, hvor en planet passerer foran sin stjerne og får den til at dæmpes en anelse.

Det særligt overraskende er, at mange af planeterne kan findes i data, teleskopet alligevel indsamler.

“Det er spændende, at vi vil kunne opdage tusindvis af transit-planeter alene ved at kigge på mikrolinsnings-data, der allerede er indsamlet. Det er gratis videnskab,” siger Jennifer Yee, astrofysiker ved Center for Astrophysics | Harvard & Smithsonian.

Mikrolinsning kræver dog tålmodighed og præcision. “Mikrolinsnings-hændelser er sjældne og går hurtigt, så man er nødt til at kigge på rigtig mange stjerner gentagne gange og måle lysændringer meget præcist for at opdage dem,” forklarer Benjamin Montet, forsker ved University of New South Wales.

For de over 1,3 millioner mennesker, der nåede at få deres navn med, er den videnskabelige rekord næsten en biting. Fra den 30. august har de en helt konkret grund til at kigge op mod stjernerne og vide, at en lille flig af dem selv er derude.