Der er få ting, der føles bedre end at smide sig i sofaen efter en lang dag – uanset om det er for at scrolle på telefonen eller nyde et par afsnit af ens yndlingsserie.
Men for meget stillesiddende tid kan føre til muskelspændinger, stive led og en svækket core, hvilket kan gøre hverdagsopgaver mere udfordrende.
Ifølge forskning øger en stillesiddende livsstil også risikoen for alvorlige helbredsproblemer som kræft, forhøjet blodtryk, type 2-diabetes og generelt en kortere levetid. Det skriver mediet Fit & Well.
Tre simple udstrækningsøvelser
For at bekæmpe de negative konsekvenser af at sidde for meget har yogainstruktør Charlie Follows delt tre effektive strækøvelser, der kan løsne op i kroppen:
Hip flexor stretch
Spinal rotation
Side stretch
Follows anbefaler at lave hver øvelse 5-10 gange på hver side eller holde strækket i 5-10 dybe vejrtrækninger. For dem, der ønsker en større udfordring, viser hun også variationer af øvelserne.
Fordelene ved regelmæssig udstrækning
Strækøvelser kan forbedre kroppens bevægelighed og reducere stivhed, hvilket gør daglige bevægelser lettere.
"Når du strækker ud dagligt, øges din muskels hvilelængde," forklarer Liam Grimley, ekspert i sportsskader og medstifter af 432 Fitness, ifølge Fit & Well.
Han anbefaler at vælge 2-5 strækøvelser og udføre dem regelmæssigt i mindst seks uger.
"Du vil hurtigt mærke en forskel, og efter seks uger vil din bevægelighed være markant forbedret," siger han.
Dog understreger Grimley, at udstrækning bør kombineres med styrketræning for at opbygge en stærk og sund krop. En simpel rutine med kropsvægtsøvelser som squats, hofteløft og armbøjninger kan være en god start.