Personer over 100 år, kaldet centenarians, som engang var sjældne, er nu blevet mere almindelige. Ifølge ScienceAlert er det faktisk den hurtigst voksende demografiske gruppe globalt, med deres antal omtrent fordoblet hvert tiende år siden 1970'erne.
I årtusinder har mennesker spekuleret på, hvor længe vi kan leve, og hvad der bestemmer et langt og sundt liv. For mere end 2.300 år siden diskuterede og skrev Platon og Aristoteles om aldringsprocessen. Forståelsen af hemmelighederne bag enestående levetid er dog fortsat en kompleks opgave.
Det indebærer en indviklet samspil mellem genetiske faktorer og livsstil, og hvordan disse interagerer gennem en persons liv. Et nyt studie offentliggjort i GeroScience har dog identificeret nogle fælles biomarkører, som kolesterol og glukose, hos personer, der lever længere end 90 år.
Nonagenarians (personer mellem 90 og 99 år) og centenarians har længe været genstand for forskernes interesse, da de kan hjælpe os med at forstå, hvordan man lever længere og ældes bedst muligt.
Tidligere studier af centenarians har primært været små og fokuseret på udvalgte grupper, som for eksempel centenarians i plejehjem. Dette nye studie sammenligner biomarkører målt gennem livet hos personer med lang levetid og deres kortlevende jævnaldrende.
Forskerne sammenlignede biomarkører hos personer over 100 år med deres kortlevende jævnaldrende og undersøgte sammenhængen mellem disse biomarkørprofiler og chancen for at blive centenarian.
Studiet inkluderede data fra 44.000 svenskere, der blev vurderet sundhedsmæssigt i alderen 64-99 år som en del af Amoris-kohorten, og de blev fulgt via svenske registerdata i op til 35 år. 1.224 af dem, svarende til 2,7%, levede mere end 100 år, og 85% af disse centenarians var kvinder.
Studiet undersøgte tolv blodbaserede biomarkører relateret til inflammation, metabolisme, lever- og nyrefunktion samt potentiel underernæring og anæmi, som alle tidligere har været forbundet med aldring eller dødelighed.
En af biomarkørerne relateret til inflammation var urinsyre, som er et affaldsprodukt i kroppen. Forskerne kiggede også på metaboliske markører som total kolesterol og glukose, samt leverfunktion, herunder Alat, Asat, albumin, GGT, Alp og LD. Kreatinin blev undersøgt for nyrefunktion, og jern og TIBC for anæmi. Desuden blev albumin analyseret som en biomarkør for ernæring.
Hvad viste undersøgelsen?
Forskerne fandt, at personer, der blev mindst 100 år gamle, generelt havde lavere niveauer af glukose, kreatinin og urinsyre fra deres 60'ere og frem. Selvom medianværdierne ikke adskilte sig markant mellem centenarians og ikke-centenarians for de fleste biomarkører, havde centenarians sjældent ekstremt høje eller lave værdier.
For eksempel havde meget få centenarians glukoseniveauer over 6,5 mmol/L eller kreatininniveauer over 125 µmol/L. For mange biomarkører havde både centenarians og ikke-centenarians værdier uden for det, der anses for normalt i kliniske retningslinjer, hvilket sandsynligvis skyldes, at disse retningslinjer er baseret på en yngre og sundere befolkning.
Når forskerne undersøgte, hvilke biomarkører der var forbundet med sandsynligheden for at blive 100 år, fandt de, at alle undtagen to (Alat og albumin) af de 12 biomarkører viste en forbindelse til sandsynligheden. Dette var tilfældet selv efter justering for alder, køn og sygdomsbyrde.
Personer i den laveste af fem grupper for kolesterol- og jernniveauer havde en lavere chance for at blive 100 år sammenlignet med dem med højere niveauer. Højere niveauer af glukose, kreatinin, urinsyre og leverfunktionsmarkører var også forbundet med en nedsat chance for at blive over 100 år.
Selvom forskellene i absolutte termer var små for nogle biomarkører, var de mere betydelige for andre. For urinsyre var forskellen 2,5 procentpoint, hvilket betyder, at personer med de laveste urinsyreniveauer havde en 4% chance for at blive 100 år, mens dem med de højeste niveauer kun havde en 1,5% chance.
Disse resultater tyder på, at der er en potentiel forbindelse mellem metabolisk sundhed, ernæring og lang levetid. Studiet konkluderer dog ikke, hvilke livsstilsfaktorer eller gener der er ansvarlige for biomarkørerne, men det er rimeligt at antage, at faktorer som ernæring og alkoholindtag spiller en rolle. Det kan være en god idé at overvåge dine nyre- og leverværdier samt glukose og urinsyre.
Selvom tilfældighed også spiller en rolle i at nå en usædvanlig høj alder, tyder forskellene i biomarkører på, at gener og livsstil også har stor betydning.
