Tre tegn på, at du mangler et vigtigt vitamin

06/07/2024 10:17

|

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock.com
Det er vigtigt at sørge for, at du ikke mangler vitaminer. Der er dog især ét vitamin, som du kan ende med at have mangel på, hvis du ikke er forsigtig.

Mest læste i dag

Hvert vitamin har sine egne fordele. Det er også derfor, at de alle er vigtige at sikre et indtag af. Nogle af dem kan du få via din kost, mens der er andre vitaminer, som du kan være nødt til at indtage via kosttilskud.

For eksempel er 'A-vitamin vigtigt for normalt syn, immunsystemet, reproduktion, vækst og udvikling', ifølge National Institutes of Health. Derfor bør du ikke være et sekund i tvivl om, at du skal sørge for, at du får nok A-vitamin via din kost.

Derudover 'hjælper dette vitamin hjertet, lungerne og andre organer med at fungere korrekt', tilføjer instituttet. Det er naturligvis kun med til at sætte en tyk streg under, at der er tale om et vitamin, der er meget vigtigt for dig.

For at sikre, at du får nok, bør du spise fødevarer som laks, grønne bladgrøntsager, æg, mejeriprodukter og berigede kornprodukter. Hvis du ikke har nok af dette i din kost på nuværende tidspunkt, så er det på tide, at du får lavet om på det.

Mangel på dette vitamin er sjældent, men kan opstå og viser sig gennem nogle symptomer. Det er derfor værd at holde øje med disse, hvis du skulle være i tvivl om, hvorvidt du får nok A-vitamin.

Tre tegn på, at du mangler A-vitamin:

  • Tørre øjne

  • Svært ved at se i svagt lys eller natteblindhed

  • Anæmi

Oplever du et eller flere af disse symptomer, kan det ikke udelukkes, at der er tale om mangel på A-vitamin. På den anden side kan der også være andre grunde til, at du oplever disse. Det kan derfor være en god idé at søge læge.