Det kan være man skal ligge kosten om.
Når sundhed er på dagsordenen, er kosten ofte et centralt emne i hverdagen.
Mange forsøger at spise sundere, reducere det usunde og finde en kostbalance, der passer ind i en hektisk uge.
Supermarkedernes hylder bugner af muligheder, og det kan være svært at gennemskue, hvad der egentlig gør en forskel.
Forskningen omkring, hvordan mad påvirker kroppen på lang sigt, er i konstant udvikling.
Nyere studier giver derfor anledning til at justere vaner og blive klogere på, hvad der er værd at prioritere i kosten.
En stor, international undersøgelse har nu identificeret nogle tydelige mønstre.
Det skriver det franske medie Gala.
Lavere risiko
En omfattende analyse, som blev omtalt af mediet EatingWell, har fulgt omkring 2 millioner mennesker i op til 27 år.
Resultaterne, der er offentliggjort i British Journal of Cancer, viser, at kostvalg er tæt knyttet til risikoen for flere former for kræft.
Forskerne har sammenlignet spisevaner, fra personer der spiser rødt og forarbejdet kød, til vegetarer og veganere.
Der er taget højde for faktorer som rygning, alkoholforbrug, vægt og fysisk aktivitet undervejs.
Resultaterne viser, at vegetarer generelt har en lavere risiko for flere kræfttyper.
Blandt andet er der en lavere forekomst af kræft i bugspytkirtlen, brystet, prostata og nyrerne samt visse former for blodkræft.
Der er dog også nuancer. Vegetarer synes at have en højere risiko for en bestemt type kræft i spiserøret.
Samtidig peger forskerne på, at veganere kan have en lidt højere risiko for tarmkræft, muligvis på grund af et lavere calciumindtag.
Forskerne understreger også, at der er flere begrænsninger i studiet.
Deltagernes kostvaner er selvrapporterede, og størstedelen af deltagerne stammer fra vestlige lande.
Det betyder, at det kan være vanskeligt at overføre resultaterne direkte til andre befolkningsgrupper.
Små ændringer kan gøre en forskel
Selv små ændringer i kosten kan have en betydning.
Ifølge EatingWell kan det at erstatte rødt kød med fisk reducere risikoen for kræft i blandt andet tarmene, brystet og nyrerne.
Flere grøntsager og frugter giver fibre og vitaminer, som er essentielle for kroppen.
Det kan også være en fordel at vælge fjerkræ frem for forarbejdet kød.
For dem, der følger en plantebaseret kost, er det vigtigt at få nok næringsstoffer.
Calcium kan for eksempel fås fra berigede planteprodukter, mandler og grønne grøntsager.
Undersøgelsen peger ikke på én perfekt løsning, men viser, at kostvalg over tid kan have betydning, og at selv små justeringer kan være et skridt i den rigtige retning.