Ny forskning afslører, at klimaaftrykket fra forskellige fisketyper gør det nu endnu mere fordelagtigt at vælge fisk fremfor især rødt oksekød, hvis man ønsker et miljøvenligt måltid.
Fisken er allerede en vigtig del af De Officielle Kostråd, der opfordrer til at spise mindre kød og vælge bælgfrugter og fisk. Dog har oksekød stadig et betydeligt højere klimaaftryk end andre fødevarer. Ny viden om energiforbrug og foderanvendelse i dambrugsproduktion har imidlertid markant reduceret klimaaftrykket fra fisk. Dette øger også klimagevinsten ved at følge kostrådene.
Markant ændring
En væsentlig ændring i denne version er den markante reduktion af klimabelastningen fra fisk. For eksempel er klimaaftrykket fra atlantisk vildlaks faldet med 68 procent, fra 9,5 kg CO2e/kg til 2,9 kg CO2e/kg, og sild er reduceret med 67 procent fra 9,3 kg CO2e/kg til 3,1 kg CO2e/kg.
Dette betyder, at klimaaftrykket fra fisk nu er på niveau med kylling og grisekød. Sammenlignet med oksekød, der har et gennemsnitligt klimaaftryk på 61 kg CO2e/kg, har grisekød et aftryk på 4,7 kg CO2e/kg, og kyllingekød har et aftryk på 3,3 kg CO2e/kg.
Programchef Michael Minter fra Tænketanken CONCITO påpeger, ”Oksekødets klimaaftryk er således cirka 13 gange højere end gris, 18 gange højere end kylling og fisk, og mere end 100 gange højere end mange frugter og grøntsager. Så det gør en stor forskel for klimaet, hvilke fødevarer man vælger.”
Ingen tid at spilde i omlægningen af danskernes madvaner
I april 2022 besluttede man, at Danmark skulle have et statskontrolleret klimamærke. Et år senere præsenterede Klimamærkets arbejdsgruppe deres anbefalinger til fødevareministeren. For at konkretisere klimamærket kræves yderligere arbejde med udviklingen af en statslig database for fødevarers generiske klimaaftryk, og mærket forventes tidligst at være klar til brug i 2025. Imens opfordres aktørerne i fødevaresektoren til at fortsætte deres databaserede indsats for at fremme mere klimavenlige madvaner.
Michael Minter opfordrer til, at den grønne omstilling af danskernes madvaner ikke bør sættes på pause, mens man venter på den statslige klimadatabase. Faktisk bør den opmuntres og fremmes yderligere. Han foreslår, at fødevareaktørerne fortsætter med at opnå indsigt og erfaring med klimaberegning af indkøb og måltider baseret på de nuværende tilgængelige databaser, herunder den nye version af Den Store Klimadatabase.
Om Den Store Klimadatabase
Den første version af Den Store Klimadatabase blev lanceret i februar 2021, og den nye version 1.1 indeholder ændringer og rettelser baseret på feedback fra fødevareproducenter og brugere samt nye videnskabelige indsigter og data om emissionsfaktorer for landbruget. Udover opdateringer for de oprindelige 500 fødevaretyper indeholder version 1.1 nu også resultater for gennemsnitligt oksekød, grisekød og kyllingekød, som mange brugere havde efterspurgt. Der er også foretaget ændringer i produktnavne og varekategorier for at gøre det lettere at søge og navigere i databasen.
De klimaaftryk for 503 fødevarer er angivet i kg CO2-ækvivalenter (CO2e) per kg vare (nettovægt) og repræsenterer den fremadrettede globale klimapåvirkning af forbruget af forskellige fødevaretyper. CO2e inkluderer påvirkningen fra udledning af CO2 og andre drivhusgasser som metan og lattergas samt den indirekte arealændring forårsaget af fødevareproduktionen.
