Denne tekst er skrevet af Peter Roepstorff, sygeplejerske og klinisk diætist med over 30 års erfaring.
I Danmark lider omkring 12.000 mennesker af den neurologiske sygdom Parkinsons, hvor de gradvist mister nerveceller i hjernen, der producerer dopamin. Dette tal forventes at stige til 20.000 inden 2040. Parkinsons sygdom er den hurtigst voksende neurologiske lidelse i både Danmark og resten af verden.
Ny forskning viser nu, at visse pesticider, der anvendes i landbruget, kan være en udløsende faktor for sygdommen.
I en artikel fra 2024 i Ugeskrift for Læger samt en videnskabelig artikel i Journal of Parkinson Disease fra samme år fremhæver forskere, at aktivstoffer fra landbrugets sprøjtegifte kan sive ned i drikkevandsboringer og derigennem påvirke os mennesker.
Problemet opstår, fordi disse pesticider kan påvirke tarmens mikrobiom, hvilket kan sætte gang i en kæde af skadelige processer, der potentielt kan føre til Parkinsons sygdom.
Personer, der arbejder i landbruget, gartnerier eller bor tæt på sprøjtede marker, har den største risiko for at udvikle sygdommen. Ifølge en amerikansk undersøgelse er risikoen 2,5 gange højere for denne gruppe end for resten af befolkningen.
I USA taler nogle forskere endda om et "Parkinsonbælte", som overlapper med "rustbæltet", de gamle, nedslidte industriområder i nordøst og Midtvesten, hvor jorden og vandet er stærkt forurenet med metaller og kemikalier.
Danmark tillader pesticider der øger risikoen for at udløse Parkinsons sygdom
Forskning har vist, at miljøgifte kan bidrage til den stigende forekomst af sygdommen, hvilket kan forklare den markante stigning i antallet af tilfælde.
Ifølge forskerne starter sygdommen i nerverne i næsens eller tarmens slimhinder. Processen kan udløses af miljøgifte og pesticider, der igangsætter en mekanisme, som over tid fører til, at dopaminproducerende nerveceller i hjernen dør.
Forfatterne til artiklerne påpeger, at pesticider er en af flere faktorer. Selvom et totalt forbud mod pesticider ikke ville eliminere alle tilfælde af Parkinsons sygdom, er forbindelsen mellem visse pesticider og sygdommen tilstrækkelig stærk til at retfærdiggøre et forbud mod de mest risikofyldte pesticider.
Danmark har givet dispensation tim stof forbudt i EU, der udløser Parkinson sygdom
I 2017 identificerede forskere tre aktive stoffer, der øger risikoen for at udvikle Parkinsons sygdom: insektmidlet rotenon samt ukrudtsmidlerne paraquat og diquat. Disse stoffer er i dag forbudt i EU.
Trods dette har de danske miljømyndigheder givet tilladelse til brug af diquat og i flere år givet dispensation til kartoffel- og frøavlere, der anvender midler indeholdende diquat.
Nogle kartoffelavlere bruger diquat til at få kartoflerne til at visne hurtigt og stoppe væksten, så de bliver ensartede, skindfaste og robuste ved høst og opbevaring.
Sammenhængen mellem diquat og Parkinsons sygdom blev bekræftet sidste år, da amerikanske forskere med en ny metode identificerede diquat som et af ti stoffer, der direkte skader dopaminproducerende celler i hjernen, som er afgørende for vores evne til at bevæge os.
Tidligere i år kom det frem, at Miljøstyrelsen har besluttet at stoppe dispensationen for brug af diquat, hvilket blandt andre Parkinsonforeningen har rapporteret om.
