Forskning viser, at personer, der bruger protonpumpehæmmere (PPI'er) i fire et halvt år eller længere, har en 33 procent højere risiko for at udvikle demens.
Sure opstød opstår, når mavesyre stiger op i spiserøret, typisk efter måltider eller når man ligger ned. Det kan føre til halsbrand og mavesår, og hyppige episoder kan føre til gastroøsofageal reflukssygdom (GERD), som i værste fald kan udvikle sig til spiserørskræft.
PPI'er reducerer mavesyren ved at hæmme de enzymer i maveslimhinden, der producerer syren. Tidligere er medicinen dog blevet forbundet med en øget risiko for slagtilfælde, knoglebrud og nyresygdom.
Det amerikanske forskerhold, som offentliggjorde deres resultater i tidsskriftet Neurology, påpeger, at undersøgelsen ikke beviser, at PPI'er direkte forårsager demens, men viser en sammenhæng.
"Protonpumpehæmmere er effektive til at behandle sure opstød, men langvarig brug har tidligere været knyttet til en øget risiko for slagtilfælde, knoglebrud og nyresygdom," forklarer studiets hovedforfatter, professor Kamakshi Lakshminarayan, vaskulær neurolog. "Selv om vi ikke fandt en sammenhæng ved kortvarig brug, så vi en højere risiko for demens ved langvarig brug af medicinen."
Studiet omfattede mere end 5.700 personer over 45 år, som ikke havde demens ved undersøgelsens begyndelse. Deltagerne havde en gennemsnitsalder på 75 år.
Forskerne gennemgik deltagernes medicinliste under studieaftaler og årlige opkald for at afgøre, om de tog medicin mod sure opstød. 1.490 deltagere (26 procent) brugte PPI'er og blev opdelt i fire grupper afhængigt af, hvor længe de havde brugt medicinen:
Personer, der aldrig tog medicinen
Personer, der tog medicinen i op til 2,8 år
Personer, der tog medicinen i 2,8 til 4,4 år
Personer, der tog medicinen i mere end 4,4 år
Deltagerne blev fulgt i gennemsnit i cirka 5,5 år. I den periode udviklede 585 personer (10 procent) demens. Blandt de 4.222 personer, der ikke tog medicinen, fik 415 demens, svarende til 19 tilfælde pr. 1.000 person-år.
Person-år er et mål for både antal deltagere og den tid, de deltager i studiet. Blandt de 497 personer, der havde taget medicinen i mere end 4,4 år, udviklede 58 demens, svarende til 24 tilfælde pr. 1.000 person-år.
Efter at have justeret for faktorer som alder, køn, race samt helbredstilstande som højt blodtryk og diabetes, fandt forskerne, at personer, der havde taget medicinen i mere end 4,4 år, havde 33 procent højere risiko for at udvikle demens end dem, der aldrig havde taget medicinen.
Forskerne fandt ikke en øget risiko for demens blandt dem, der havde taget medicinen i mindre end 4,4 år.
"Mere forskning er nødvendig for at bekræfte vores resultater og undersøge de mulige årsager til sammenhængen mellem langvarig brug af PPI'er og højere risiko for demens," udtaler professor Lakshminarayan fra University of Minnesota School of Public Health.
"Selvom der findes alternative behandlinger for sure opstød - som antacida, vægttab og undgåelse af sent indtag af bestemte fødevarer - virker ikke alle metoder for alle."
"Det er vigtigt, at personer, der tager medicinen, konsulterer deres læge, inden de foretager ændringer i behandlingen, da en pludselig ophør kan forværre symptomerne."
