Mental sundhed: Hvad er 'ducksyndrome', der får folk til altid at fremstå glade og effektive?

10/07/2024 16:43

|

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock.com
Der er mange unge, der kæmper med det mentale helbred, og mange af dem er ramt af det, der er blevet kaldt for 'ducksyndrome'.

Mest læste i dag

Udtrykket blev skabt af Stanford University for at beskrive universitetsstuderende, som stressede og overbelastede skjuler deres angst og ubehag. Analogien kommer fra anden, der tilsyneladende ubesværet glider over overfladen, men under vandet padler frenetisk med fødderne.

'Ducksyndrome' beskriver studerende på Stanford University, som er stressede og har et væld af opgaver på deres bord, men som alligevel skjuler deres angst og ubehag ved altid at forsøge at fremstå glade. 

Analogien med anden opstår - som sagt - fordi ænder tilsyneladende glider ubesværet på vandoverfladen, mens de i virkeligheden padler frenetisk med fødderne under vandet. Det er lidt det samme, der gør sig gældende, når man forsøger at gemme sin egentlige tilstand for andre.

Dette syndrom er ofte forbundet med unge, men også voksne, der er vant til fra en ung alder at være populære og anerkendte i skoleforløbet. Når de vokser op, ønsker de stadig ikke at vise, at de har det svært eller præsterer dårligt. Det skriver den italienske udgave af Sky News.

Syndromet er ikke videnskabeligt anerkendt og har ingen officiel medicinsk diagnose, men de, der lider af det, rapporterer symptomer som angst, søvnforstyrrelser og stress. Kvinder ser ud til at være mest påvirkede - ofte på grund af de forventninger, som samfundet har til dem.

Det er noget, der er kommet mere og mere fokus på i de seneste år, da der er mange unge, der har det svært. De kæmper ofte med at leve op til de krav, der bliver stillet til dem - men i mange tilfælde er det krav, som de selv opfinder.

Sociale medier har naturligvis spillet meget ind i denne forbindelse, da mange unge føler, at de skal leve op til de idealer, de ser på de sociale medier.