Er magnesium effektivt mod muskelkramper? Forskningsresultater om magnesiums effektivitet mod kramper er skuffende. Der er kun indikationer på, at magnesium kan have en effekt hos gravide kvinder, forklarer professor Michael Behringer fra Institut for Sportsvidenskab ved Goethe-Universitetet i Frankfurt.
"Beviset for, at magnesium hjælper, er simpelthen for spinkelt. Vi har næsten ingen videnskabelige beviser på det," sagde professor Michael Behringer, Goethe-Universitetet Frankfurt.
Elektrolytter til musklerne
Det er klart, at musklernes ydeevne hænger sammen med forsyningen af elektrolytter. Magnesium er dog ikke afgørende, når det kommer til muskelkramper. Dette blev blandt andet undersøgt hos maratonløbere.
Studiet kunne ikke konstatere klinisk relevante forskelle i elektrolytbalancen hos løbere, der er tilbøjelige til benkramper, sammenlignet med løbere, der ikke har dette problem.
Ifølge erfaringerne fra sportsmediciner Dr. Ursula Manunzio kan en mangel på andre elektrolytter end magnesium være kritisk - specielt kalium og natrium.
"Kalium er en elektrolyt, der er involveret i alle processer, og er enormt vigtig for vores ydeevne. Natriummangel kan også føre til alvorlige hjertearytmier - så det er ikke kun perifere kramper, men kan også ændre rytmen i hjertet," sagde Dr. Ursula Manunzio, læge i sportsmedicin og ernæringsmedicin ved Universitetshospitalet i Bonn.
Nye studier: Disse er de primære årsager til muskelkramper
Man ved nu, at en krampe især er et neuralt problem. Musklernes aktivitet styres af nerveceller i rygmarven - såkaldte alfa-motoneuroner. De styrer, hvor aktive vores muskler er. Når disse alfa-motoneuroner bliver overstimulerede under høj belastning i sport, opstår der en muskelkrampe. Dette sker ofte, når atleter trætter deres muskler.
"Man bør derfor træne og forbedre modstandskraften mod træthed. Det ville måske være bedre terapeutiske tilgange," sagde professor Michael Behringer, Goethe-Universitetet Frankfurt.
Ifølge den aktuelle viden er muskulær træthed den primære årsag til muskelkramper. Dette opstår på grund af for høj belastning eller dårlig træningstilstand, forkortet muskulatur i bevægelsen og høje temperaturer. Derudover synes væskebalancen at spille en stor rolle, siger professor Michael Behringer.
"Under stærk eller høj temperatur kommer vi hurtigere til træthed. Vi har væsketab, der udløser kramper," sagde professor Michael Behringer, Goethe-Universitetet Frankfurt.
Sådan kan man bedre forebygge muskelkramper
Kosttilskud i tabletform, der indeholder elektrolytter som magnesium, kalium eller natrium, er ikke nødvendige - heller ikke for professionelle atleter. Viktigere er en afbalanceret, målrettet kost og tilstrækkelig væskeindtagelse, tilpasset den sportslige belastning.
Sportsmediciner Dr. Ursula Manunzio anbefaler:
Spis et lille måltid før træning, som for eksempel en banan eller en portion müsli.
Hendes tip ved høj belastning: Drik ikke kun vand. En sød æblejuice med et nip salt er godt - i stedet for at opløse en magnesiumtablet. Drik et par slurke hvert 15. minut.
Som snack under sport kan kulhydratkilder som bananer eller abrikoser være gode. Også saltede nødder kan være en god kilde til energi og salt.
