Livsfarlig sygdom spredes hastigt i flere kommuner

14/05/2025 07:15

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Eksplosiv stigning i livsfarlig sygdom.

Andre læser også

Flere og flere bliver ramt – måske kender du allerede én, der lever med sygdommen.

Nye tal viser, at 368.000 danskere nu har diabetes – det højeste antal, der nogensinde er registreret i Danmark.

Udviklingen er bekymrende, og uden hurtig handling kan konsekvenserne blive alvorlige.

I Region Syddanmark er situationen særligt alvorlig, skriver TV Syd.

Her lever 84.800 mennesker med diabetes, og langt de fleste – 76.700 – har type 2-diabetes. Kun Region Hovedstaden har et højere antal tilfælde.

I visse kommuner er problemet endnu mere markant. I Tønder har hele 9,6 procent af borgerne type 2-diabetes, og i både Aabenraa og Sønderborg ligger andelen også tæt på.

Diabetesforeningen advarer nu om udviklingen.

Claus Richter, direktør i Diabetesforeningen, kalder situationen en stille sundhedskatastrofe.

"Hvis vi ikke reagerer nu, risikerer vi, at hver 13. dansker har diabetes i 2030," siger han.

Han understreger, at sygdommen kan føre til alvorlige følger som nyresvigt, blindhed og amputationer, hvis den ikke bliver håndteret korrekt.

Derfor efterlyser han et grundlæggende skifte i, hvordan kroniske sygdomme bliver håndteret i det danske sundhedssystem.

Fra 2028 bliver der indført nye kronikerpakker, som skal sikre en individuel behandlingsplan for borgere med type 2-diabetes.

Men Diabetesforeningen mener, der er brug for hurtigere indsats: Tidlig opsporing, styrket forebyggelse, bedre adgang til moderne teknologi som insulinpumper – og øget viden om sygdommen i befolkningen.

Hvis der ikke sættes massivt ind, viser prognoser, at antallet af personer med diabetes kan stige til 467.000 allerede i 2030.