Nogle gange kan det være særdeles vanskeligt at falde i søvn, og hvis det fortsætter over længere tid, kan det være meget udmattende og gøre dagligdagen udfordrende.
Rastløshed, tankemylder eller andre faktorer kan være årsagen til, at du ligger lysvågen, når du egentlig burde sove.
Heldigvis kan der gøres noget ved det, og der findes forskellige teknikker, der kan hjælpe dig med at falde i søvn. Herunder præsenterer vi et enkelt trick til, hvordan du kan falde i søvn, hvis du af og til har lidt svært ved det.
Psykologen og søvnforskeren Michael Breus fra The American Academy of Sleep Medicine i USA deler et trick til, hvordan du hurtigt kan falde i søvn.
Metoden går ud på, at du tæller baglæns ned fra 300 med tre tal ad gangen.
Med andre ord skal du følge tre-tabellen, så du starter med 300, derefter 297, 294, 291 og så videre. Ifølge Michael Breus er metoden tilpas udfordrende til, at du ikke kan tænke på alle mulige ting samtidig, og samtidig så kedelig, at du hurtigt falder i søvn.
Søvnforskeren anbefaler også, at du gerne må sove med tv’et tændt. Så længe du blot lytter og ikke ser på skærmen, kan det hjælpe dig med at falde i søvn.
På denne måde vil du undgå at tænke over de ting, der holder dig vågen.